Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2024/04/09 til 2024/04/17.

KORSØR: 19-årig havde hash
En politipatrulje var kort efter midnat på vej gennem Korsør, og i rundkørslen ved Tårnborgvej så betjentene en bil, der kørte med god fart, og derfor besluttede de sig for at tjekke den. Bilen standsede på en tankstation på Ørnumvej, men føreren forsvandt. På bagsædet af bilen sad en 19-årig mand fra Vejle, og der lugtede kraftigt af hash. Det viste sig, at han sad på en lille klump hash på 8,28 gram, og derfor blev han sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Da bilen blev undersøgt, dukkede der en taske op i bagagerummet, hvor der var nogle gram amfetamin og en lille vægt, men den 19-årige afviste, at det tilhørte ham, så det ulovlige stof blev konfiskeret og taget med til destruktion.

KORSØR: Overfaldt 27-årig med knytnæveslag
En 27-årig mand fra Slagelse blev torsdag aften overfaldet i Algade i Korsør. Det var en bekendt, som var raget uklar med den 27-årige, og han fik to knytnæveslag i ansigtet, og da han mistede balancen, blev han også sparket. Politiet anholdt en 32-årig mand fra byen klokken 19.54. Han er sigtet for vold og blev afhørt på politistationen i Slagelse, inden han blev løsladt igen klokken 21.18.

KORSØR: Uden hjelm modsat køreretning
I forbindelse med en almindelig patruljering fik to betjente i går klokken 15.37 øje på en knallertkører, der kom kørende på fortovet på Egernsundvej i Korsør uden hjelm og modsat køreretningen. Kort efter fandt betjentene frem til knallertkøreren, der var stået af knallerten og stod ved siden af den. Men da politiet holdt ind for at tale med ham, stak han af. Der gik dog ikke længe, før han blev løbet op af patruljen. Knallertkøreren, der er en 21-årig mand, blev sigtet for alle færdselsovertrædelserne.

SLAGELSE: Alvorlig færdselsulykke – mand omkommet
Tidligt i morges klokken 03.39 skete en alvorlig færdselsulykke på Omfartsvejen i Slagelse. En personbil kørte af uvisse årsager pludselig over i den modsatte vejbane, hvor den stødte frontalt sammen med en lastbil. Føreren af personbilen – en midaldrende mand – afgik ved døden. Hans pårørende er underrettet. På grund af ulykken er var vejen er spærret i nogle timer i begge retninger mellem Skælskør Landevej og Sdr. Ringgade i Slagelse.

SLAGELSE: Fik bilen beslaglagt
Torsdag klokken 0.17 standsede politiet en 35-årig mand fra Slagelse, som kom kørende på Nordvej. Den bil, han kørte i, havde ingen nummerplader på, at det viste sig, at den 35-årige ikke havde noget kørekort. Det var tidligere frakendt, og han havde ikke generhvervet det. Derfor blev den 35-årige sigtet for kørsel uden førerret og for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring. Da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.

SLAGELSE: Tabte soundboxen
Natten til søndag fik politiet en anmeldelse om, at der var meget larm og høj musik fra en gruppe mennesker, der befandt sig ved nogle biler og knallerter, der holdt parkeret på Kierulffsvej i Slagelse. Kort efter var politiet på stedet, og personerne fik meget travlt med at komme væk. Faktisk så travlt, at en soundbox faldt af en flygtende knallert. Den samlede politiet op, og den er nu registreret som hittegods. Der er hen over weekenden været flere andre sager om, at folk har været generet af høj musik i aften- og nattetimerne. Den lunere og lysere sæson nærmer sig – og dermed mere udeliv. Det er helt forståeligt. Men husk at tage hensyn til hinanden.

SLAGELSE: Ulovlig kniv
I går kort før klokken 18 fik politiet en anmeldelse om, at en mand var set gå rundt med en større kniv ved Jernbanegade i Slagelse. Blot få minutter senere var en patrulje på stedet, og her fandt betjentene frem til en 18-årig mand, der ganske rigtigt havde en ulovlig kniv på sig. Han blev sigtet for overtrædelse af knivloven.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Aakjærsgade 7/3 – 8/4 Pung, nøgler, tøj  
Slagelse Fynsvej Søndag kl. 16.00 Intet  
Slagelse Bredahlsgade Onsdag klokken 14.30-16.06 Ikke gjort op om der er stjålet noget  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Østerbro Fredag kl. 16.30 – 17.30 En blev sigtet for at køre bil uden førerret
Slagelse Flere steder Søndag kl. 19.15 – 21.15 En blev sigtet for at køre i påvirket tilstand, og to nummerplader blev inddraget på grund af manglende forsikring.

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Grønningen Kl. 10.17 – 16.20 1887 41 50 km/t 74 km/t 2 klip
Korsør Vestmotorvejen Kl. 13.42 – 18.50 5008 128 90 km/t 130 km/t 8 klip
Slagelse Kalundborgvej, Havrebjerg Mandag klokken 15.55-19.20 1377 5 60 km/t 76 km/t