Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2024/06/18 til 2024/06/26.

KORSØR: Snød sig over Storebæltsbroen
Politiet sigtede tirsdag en 21-årig mand fra Karlslunde for tilsnigelse af adgang uden at betale. I seks tilfælde fra oktober 2023 til april 2024 var den 21-årige kørt over Storebælt og havde sneget sig gennem betalingsanlægget uden at betale broafgiften. Han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser, og der venter også et erstatningskrav fra Storebælt.

KORSØR: Truede med vold
En 48-årig mand havde søndag eftermiddag kørt op på siden af en anden mand, da han var kommet gående ad Halskovvej i Korsør. Her havde den 48-årige truet ham med vold. Politiet blev tilkaldt, og lidt senere blev den 48-årige anholdt og sigtet for trusler.

SKÆLSKØR: 36-årig sigtet for at stjæle en flaske rom
Politiet fik onsdag klokken 16.30 en anmeldelse fra et supermarked i Skælskør, hvor en medarbejder havde afsløret en kunde, som var gået gennem kassen med en flaske rom i tasken, som han ikke betalte for. Det var en 36-årig udenlandsk mand, som blev anholdt klokken 17.12 og sigtet for butikstyveri. Han blev afhørt på politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 19.31.

SKÆLSKØR: Bilen blev beslaglagt efter vanvidskørsel
Tirsdag klokken 17.50 standsede politiet en udenlandsk varebil på Carl Medingsvej i Skælskør. Føreren var en 47-årig udenlandsk mand, og der lugtede en hel del af spiritus, da bilruden blev rullet ned. En alkometertest afslørede da også, at den 47-årige havde en solid promille, som var over 2. Det er vanvidskørsel, og den 47-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Ved en kontroltest med alkometeret 20 minutter senere var promillen steget yderligere, så den bil, den 47-årige kørte i, blev beslaglagt og hans førerret blev inddraget. Han havde ikke medbragt sit kørekort, og politibetjentene så, der lå en økse under forsædet. Derfor blev han også sigtet for ikke at have sit kørekort med og for overtrædelse af våbenloven.

SLAGELSE: Højtråbende 27-årig
Søndag klokken 3.00 fik politiet en anmeldelse om, at der stod en mand i Sct. Mikkelsgade i Slagelse og råbte og skreg. En politipatrulje fandt kort efter frem til manden, der fortsat var temmelig opfarende. Han ville ikke oplyse navn og fødselsdag, og det skal man, når politiet spørger. Derfor blev den pågældende anholdt klokken 3.25, og her kom hans identitet frem: Det var en 27-årig mand uden fast bopæl, og han blev sigtet for overtrædelse af retsplejeloven og ordensbekendtgørelsen. For at få ro på stedet blev den 27-årige taget med til politistationen, og han blev løsladt igen klokken 5.28.

SLAGELSE: Påvirket 27-årig med kontanter
Politiet standsede tirsdag klokken 16.44 en bil på Klingeberg i Slagelse. Føreren af bilen var en 27-årig mand fra København, og der var en 35-årig mand med som passager. En narkometertest gav udslag for kokain, benzodiazepiner, cannabis og methamfetamin, så han blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for spirituskørsel. Da politiet visiterede den 27-årige, fandt betjentene et kontant beløb, og da det viste sig, han havde en større gæld til det offentlige, blev pengene beslaglagt som et afdrag på det skyldige beløb. Den 27-årige var frakendt kørekortet og blev derfor også sigtet for kørsel i frakendelsestiden, mens ejeren af bilen – en 28-årig mand fra Hvidovre – blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort. Den 35-årige, der var med i bilen, blev ganske ophidset, og for at få ro på stedet blev han derfor anholdt klokken 17.41 og taget med til politistationen i Slagelse. Der blev fundet en lægtehammer under sædet i bilen, og den 35-årige blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. Han blev løsladt igen klokken 20.25.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Herrestræde Mandag klokken 7.30-13.52 En pung med kontanter og kort  
Slagelse Hasselvænget Fredag kl. 17.00 – lørdag kl. 12.30 Vides endnu ikke  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Slagelse Valbyvej Tirsdag klokken 16.10-16.30 To blev målt til at køre for hurtigt  
Korsør Motalavej Mandag klokken 21.20 21-årig mand fra Slagelse Narkokørsel og kørsel uden førerret, og Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort. Den 21-årige havde to gram skunk og 3,2 gram hash på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Slagelse Vestmotorvejen Lørdag kl. 5.53 44-årig mand Spirituskørsel
Slagelse Smedegade Mandag kl. 4.00 21-årig mand Spirituskørsel
Korsør Dyrehegnet Tirsdag klokken 18.30-19.00 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager  
Korsør Motalavej Tirsdag klokken 18.50-20.15 Bestilt færdselskontrol: To blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen, en for at have monteret en streamer i forruden og en bilist blev sigtet for at køre med to nedslidte dæk  
Korsør Tovesvej Tirsdag klokken 18.30-19.00 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager  
Skælskør Carl Medingsvej Tirsdag klokken 17.50-18.35 En bilist blev sigtet for vanvidskørsel efter at være blevet målt til en promile på over 2. Han blev også sigtet for at køre uden sikkerhedssele og for ikke at have sit kørekort med. Da der blev fundet en økse i bilen, blev bilisten også sigtet for overtrædelse af våbenloven  
Slagelse Holbækvej Tirsdag klokken 20.35-22.00 Seks bilister blev målt til køre noget hurtigere end tilladt – alle seks havde så meget fart på, at det giver et klip i kørekortet  
Slagelse Kalundborgvej Tirsdag klokken 13.00-13.30 To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen  
Slagelse Næstvedvej Tirsdag klokken 22.45-23.59 En blev sigtet for spirituskørsel, en for kørsel uden førerret, en for at køre den at have spændt sikkerhedsselen, og to blev målt til at køre så hurtigt, det giver et klip i kørekortet  

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Tirsdag klokken 18.35-20.35 1406 91 90 km/t 149 km/t Fem klip
Slagelse Bildsøvej Tirsdag klokken 17.18-22.40 840 15 50 km/t 99 km/t Et kip og en betinget frakendelse
Rude Næstved Landevej Mandag klokken 19.55-0.03 218 2 80 km/t 112 km/t Et klip
Slagelse Nykøbing Landevej, Årslev Mandag klokken 13.24-19.15 835 11 80 km/t 106 km/t
Rude Næstved Landevej Kl. 6.12 – 11.49 559 7 50 km/t 84 km/t 1 klip
Slagelse Valbyvej Kl. 7.22 – 9.00 33 3 50 km/t 62 km/t
Slagelse Stillingevej Kl. 9.42 – 13.21 521 53 50 km/t 73 km/t 5 klip
Slagelse Vestmotorvejen Onsdag klokken 8.47-13.46 5920 79 110 km/t 146 km/t
Korsør Bildsøvej Tirsdag klokken 11.35-16.41 37 50 km/t 73 km/t Tre klip
Slagelse Fladholtevej, Fladholte Tirsdag klokken 14.23-16.15 26
Slagelse Skælskørvej Tirsdag klokken 10.24-13.15 401 18 50 km/t 73 km7t Et klip
Korsør Vestmotorvejen Mandag klokken 13.50-15.20 1903 51 90 km/t 129 km/t Tre klip
Rude Næstved Landevej Mandag klokken 19.46-0.37 177 5 80 km/t 103 km/t
Slagelse Kongsmarkvej Mandag klokken 16.12-19.15 116 10 40 km/t 59 km/t Et klip