Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2024/11/25 til 2024/12/03.

SLAGELSE: Hoppede på politibil
Af uvisse årsager hoppede en 29-årig mand søndag morgen klokken 4.53 op på kølerhjelmen af en politibil, der holdt parkeret på Gl. Torv i Slagelse. Øvelsen var muligvis ikke helt gennemtænkt, for lige i nærheden stod et par betjente, som havde overværet episoden. De løb efter den 29-årige, som efter et par hundrede meter faldt over sine egne ben. Den 29-årige blev anholdt og sigtet for hærværk og taget med på politistationen til en nærmere afhøring. Da han et par timer senere blev løsladt, var han tilsyneladende blevet så trængende, at han stillede sig op og tissede på politiets område. Så en betjent gik ud og udstyrede ham med en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen for den forseelse.

SLAGELSE: Sigtet efter ordensbekendtgørelsen
På Fisketorvet i Slagelse var der tidligt søndag morgen en 52-årig kvinde, der ikke kunne finde ud af at opføre sig pænt. Hun var kommet i klammeri med en anden kvinde, og selv om hun flere gange var blevet bedt af politiet om at forlade stedet, så blev hun og opførte sig både støjende og forstyrrende. Hun blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. I forbindelse med anholdelsen ville hun ikke oplyse, hvem hun var – og det skal man, når politiet spørger. Derfor fik hun også en sigtelse efter retsplejeloven. Kvinden er fra Kolding.

SLAGELSE: Sigtet for tyveri fra byggeplads
Politiet fik fredag eftermiddag en anmeldelse om, at noget værktøj, der var stjålet fra en byggeplads i Kalundborg, nu var sporet via gps til en adresse i Slagelse. En politipatrulje rykkede ud til stedet, hvor der befandt sig to mænd på 30 og 35 år. Der var også en borehammer med forskelligt tilbehør, som blev genkendt som tyvekoster fra byggepladsen. Klokken 19.01 blev de to mænd anholdt og sigtet for tyveri, og de blev afhørt på politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 20.57. Værktøjet blev tilbageleveret til dets rette ejer.

SLAGELSE: To kvinder udsat for bedrageri
Mandag var to kvinder udsat for bedragerier. Klokken 10.30 blev en ældre kvinde ringet op af en mand, der hævdede at være fra den ellers hedengangne
Unibank. Efter en kort samtale lykkedes det at overbevise kvinden om, at hendes værdier skulle sikres, og et “bankbud” ankom til kvindes bopæl i Slagelse, hvor han fik hende besnakket til at udlevere kontanter og smykker.

SLAGELSE: Ville ikke oplyse navn – slog betjent i ansigtet
Lørdag klokken 1.10 fik politiet en anmeldelse om, at der var en gæst på et værtshus i Slagelse, som netop var blevet smidt ud, og nu var han noget opfarende. Han ville ikke oplyse sit navn og fødselsdag, og det skal man, når politiet spørger. Derfor blev han anholdt klokken 1.17 og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven, men det lykkedes den pågældende at give den ene politibetjent en lussing i ansigtet, da de ankom til politistationen i Slagelse. Her kom det frem, at der var tale om en 20-årig mand fra Høng, og han blev sigtet for vold mod politiet og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 20-årige blev løsladt igen klokken 3.44.

KORSØR: 35-årig mand sigtet for trusler
Politiet anholdt fredag klokken 9.56 en 35-årig mand. Det skete, efter at politiet klokken 7.28 fik en anmeldelse om, at der var en mand i et supermarked i Korsør, som havde et gevær stikkende op af rygsækken. Adskillige politipatruljer blev sendt til stedet, og det lykkedes efter kort tid at lokalisere den 35-årige i en lejlighed i byen, hvor han blev anholdt. Det viste sig at være et hardballgevær, som lå i en taske, han havde smidt fra sig inden anholdelsen, men den 35-årige blev sigtet for trusler og afhørt på politistationen i Næstved, inden han blev løsladt igen klokken 20.20.

SLAGELSE: 77-årig varetægtsfængslet – sigtet for forsøg på manddrab
En 77-årig mand blev efter et grundlovsforhør i retten i Næstved tirsdag aften varetægtsfængslet. Den 77-årige var ikke selv til stede i retten, da han er under behandling på hospitalet efter en skudepisode natten til tirsdag på Bildsøvej ved Slagelse. Her blev der afgivet skud, og den 77-årige blev ramt, men meldes uden for livsfare. Han er sigtet for forsøg på manddrab og for besiddelse af et jagtvåben.

SLAGELSE: 77-årig varetægtsfængslet – sigtet for forsøg på manddrab
En 77-årig mand blev efter et grundlovsforhør i retten i Næstved tirsdag aften varetægtsfængslet. Den 77-årige var ikke selv til stede i retten, da han er under behandling på hospitalet efter en skudepisode natten til tirsdag på Bildsøvej ved Slagelse. Her blev der afgivet skud, og den 77-årige blev ramt, men meldes uden for livsfare. Han er sigtet for forsøg på manddrab og for besiddelse af et jagtvåben.Politiet hører fortsat gerne fra personer, der har hørt eller set noget omkring gerningstidspunkt klokken 1.41 natten til tirsdag i området ved Næsby Strand/Bildsøvej. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Jupitervej Fredag kl. 15.15 – 20.10 Smykker  
Slagelse Jasminvej Fredag kl. 14.00 – 19.30 Smykker og kontanter  
Slagelse Gerlevvej Fredag kl. 21.30 – 23.44 Vides endnu ikke  
Slagelse Jasminvej Fredag kl. 19.00 – lørdag kl. 16.30 Smykker  
Slagelse Gyldenløvesgade Fredag klokken 21.00 – tirsdag klokken 21.00 Kontanter, parfume og en pung  
Slagelse Tanzaniavej Onsdag klokken 14.00-14.30 Smykker og kontanter  
Korsør Tjørnevænget Mandag klokken 10.30-15.45 Kontanter  
Korsør Grevens Træer Torsdag kl. 19.00 – fredag kl. 10.00 Vides endnu ikke  

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Kalundborgvej Mandag klokken 13.20-19.15 1260 52 50 km/t 71 km/t Tre klip
Korsør Vestmotorvejen Søndag kl. 13.22 – 19.15 7326 184 90 134 3 klip
Slagelse Byskovvej Lørdag kl. 13.26 – 19.30 1004 146 50 82 11 klip
Slagelse Skælskørvej Mandag klokken 18.27-23.58 235 17 50 km/t 79 km/t Otte klip
Skælskør Slagelse Landevej Søndag kl. 14.53 – 20.00 697 3 80 98
Slagelse Sdr. Ringgade Fredag kl. 7.01 – 10.25 835 1 60 72