Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2025/01/20 til 2025/01/28.
KORSØR: 40-årig sigtet for vold
Politiet kørte søndag eftermiddag ud til en adresse i Korsør, hvor en kvinde i forbindelse med et skænderi var blevet udsat for vold af sin ekskæreste, der tilsyneladende havde slået og sparket hende. Det resulterede i at en 40-årig mand klokken 18.30 blev anholdt og sigtet for vold.
KORSØR: Flagede med udenlandsk flag
Politiet fik mandag klokken 15.55 en anmeldelse om, at der vajede et udenlandsk flag fra en ejendom i Korsør. En politipatrulje kørte til stedet, hvor ejeren tilbød at pakke flaget væk for ikke at forårsage flere anmeldelser.
SLAGELSE: 29-årig sigtet for trusler
Flere politipatruljer rykkede lørdag aften ud til en adresse på Trafikcenter Allé i Slagelse efter en anmeldelse om, at en 57-årig mand var blevet truet med at blive skudt. Tilsyneladende var det en uoverensstemmelse om en hund, der ledte til episoden, og politiet fandt hurtigt frem til en 29-årig mand, som blev anholdt klokken 22.11. Stedet blev ransaget, men der dukkede ikke noget våben op. Den 29-årige blev sigtet for trusler, inden han blev løsladt igen lidt senere og bortvist fra stedet.
SLAGELSE: 42-årig sigtet for forsøg på manddrab
Lørdag aften fik politiet et tip om, at en kvinde formentlig blev udsat for vold af en mand på en adresse i Slagelse. Da politiet undersøgte sagen nærmere, resulterede det i, at en 42-årig mand blev anholdt og sigtet for forsøg på manddrab. Han fremstilles i dag i grundlovsforhør ved retten i Næstved. Da anklagemyndigheden vil anmode om, at dørene lukkes, har politiet ikke yderligere oplysninger til sagen.
SLAGELSE: Med elefanthue på bænken
Et par betjente på patrulje lagde natten til søndag kort efter midnat mærke til en mand, der sad i en rundkørsel på en bænk på Ndr. Ringgade i Slagelse iført elefanthue. Det virkede umiddelbart lidt besynderligt, og da betjentene bad ham om at fortælle, hvem han var, ville han ikke det. Det skal man dog, når politiet spørger, så derfor blev han anholdt og sigtet efter retsplejeloven og taget med på politistationen, hvor hans identitet blev fastlagt. Det drejer sig om en 26-årig mand fra byen.
SLAGELSE: Opfarende togrejsende anholdt
En 25-årig mand fra Kolding måtte tilbringe en del af natten til fredag i politiets detention. Han blev anholdt fredag klokken 1.05 på banegården i Slagelse, efter han var blevet sat af et tog. Den 25-årige have optrådt en hel del utryghedsskabende i toget, og da politiet kort efter ankom en banegården, lå han beruset på stedet. Han var fortsat temmelig opfarende og råbte en stribe skældsord efter en betjent, og for at få ro på stedet blev han anholdt. Den 25-årige er sigtet for overtrædelse af jernbaneloven, ordensbekendtgørelsen og for fornærmelig tiltale mod politiet. Han blev løsladt klokken 5.54.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Korsør | Skovvej | Torsdag kl. 18.00 – fredag kl. 16.02 | Play Station 5 | |
Slagelse | Holbergsgade | Fredag klokken 15.00 – onsdag klokken 18.30 | Smykker, armbåndsur, figurer af kgl. porcelæn, vinglas og tøj |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Slagelse | – | Mandag klokken 17.15-18.30 | En blev sigtet for at have kørt uden førerret og ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til person uden kørekort |
Slagelse | Kalundborgvej Rute 22 | Mandag klokken 19.55-20.25 | En blev sigtet for, at have kørt 117 km/t mod de tilladte 80 km/t, som medførte et klip. |
Slagelse | – | Tirsdag klokken 18.30-19.30 | To blev sigtet for at køre så hurtigt i byzone, at det giver et klip i kørekortet, en blev sigtet for ikke at have sit kørekort med og en taxachauffør blev sigtet for ikke at have anbragt sit chaufførkort synligt |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Skælskør | Næstved Landevej | Mandag klokken 19.21 til tirsdag klokken 00.31 | 112 | 8 | 50 km/t | 76 km/t | 1 klip |
Korsør | Storebæltsbroen | Fredag kl. 16.51 – 20.00 | 2403 | 71 | 90 | 131 | 3 klip |
Korsør | Vestmotorvejen | Søndag kl. 13.27 – 19.20 | 5842 | 170 | 90 | 132 | 10 klip |
Slagelse | Byskovvej | Lørdag kl. 13.23 – 19.25 | 966 | 122 | 50 | 87 | 12 klip og en betinget frakendelse |
Dalmose | Hovedgaden | Onsdag klokken 11.31-17.01 | 735 | – | – | – | – |
Slagelse | Bildsøvej, Næsby Strand | Tirsdag klokken 10.28-16.20 | 525 | 38 | 50 km/t | 75 km/t | Fire klip |
Slagelse | Slagelse Landevej, Sørbymagle | Mandag klokken 13.32-19.30 | 2074 | 6 | 80 km/t | 101 km/t | – |
Korsør | Bildsøvej | Fredag kl. 8.12 – 13.42 | 471 | 15 | 50 | 76 | 4 klip |