Den ny bevægelseskultur, som er ved at blive skabt gennem projektet “Moving Youth”, inviterer igen til festlig samling i svømmehallen. Sidst måtte der stoppes for tilmeldinger, da der kom over hundrede glade børn og unge.
I samarbejde med SVØM Slagelse – Korsør inviterer Gerlev Center for leg og bevægelse gennem Moving Youth, igen alle kommunens børn mellem 10 og 15 år til Event med plask, spring, leg og hygge i Slagelse Svømmehal mandag den 3. april.
Een af tidens helt store bekymringer for den unge generation, er at mange får bevæget sig for lidt. Der tilbringes mange timer bag skærm og på sociale medier.
Et fysiske møde med andre børn i et rummeligt og uforpligtende fællesskab, hvor man både kan være sig selv, men samtidig have det sjovt og få bevæget sig med andre, er formålet med disse events eventet.
Projekt Moving Youth, som udspringer fra Gerlev Center for Leg og bevægelse og støttet af Novo Nordisk Fonden, handler om at skabe en ny bevægelseskultur for og med børn og unge mellem 10 og 15 år. Fokus er på bevægelsesglæde og fællesskab, og mindre på krav, konkurrence og præstationer. Det vækker begejstring blandt både børn og deres forældre:
“Tusinde tak for et godt arrangement for vores børn. Min store datter kendte ikke nogen og var alene afsted. Da Far kom for at afhente, var der fuld knald på musikken og disco-lyset, og min datter dansede i vandet med en ny veninde,” skriver en mor efter seneste event i Korsør svømmehal i vinterferien.
Flere børn kom alene til arrangementet, men gik hjem med nye bekendtskaber og have haft en fed dag og aften med sjove aktiviteter, burgere, dans og fest i trygge rammer.
Antvorskov Skole og Hashøjskolen er projektpartnere i Moving Youth, og der bl.a. gennem workshops og interview med børnene, at ideen til anderledes aktiviteter i Svømmehallen er opstået.
Denne gang vil der være helt nye aktiviteter, som bl.a. forhindringsbaner, aquafitness og muligheden for at gå på vandet inden i kæmpe waterballz.
Det bliver garanteret en kæmpe fest, for selvfølgelig skal der også spises, danses, og festes med diskolys.
“I Moving Youth kan alle være med til at komme med ideer til at lave bevægelse. Det skal være sjovt, og lidt udfordrende på samme tid, og er det det, så er det faktisk lige som det skal være,” siger Trine G Jandorfder er projektleder.
Børn i hele kommunen kan glæde sig til mange flere sjove events fra Moving Youth hele resten af 2023. Blandt andet afholdes der for første gang en MOVE CAMP over 3 dage den 3-5/7 på Gerlev Idrætshøjskole.