Konfirmationsdagen er en vigtig dag for konfirmanden, og det er denne dag som markerer overgangen fra barn til voksen. Konfirmationen er en helt særlig fest, som giver anledning til at samme gode venner og familie til en skøn og mindeværdig dag. Her får vedkommende som skal konfirmeres lov til, at være festens midtpunkt for en dag. En konfirmation kræver ligeledes en hel del planlægning og derfor giver denne guide et par gode råd til, hvordan I bliver klar til konfirmationsfesten.

Lav et budget
Når tiden er inde til at planlægge konfirmationen, kan det være svært at finde ud af, hvordan man lige kommer i gang med forberedelserne. Et godt sted at starte, er ved at lave et budget, i forhold til hvilke omkostninger der er forbundet med festen. Dette giver et godt overblik over hvad der skal bruges penge på og hvordan pengene skal fordeles. Her kan det for eksempel være, at I vil prioritere en catering konfirmationsmenu, således at I ikke skal stå for madlavningen på egen hånd. Her er der også god mulighed for at finde billig gourmet catering, så I stadig kan holde budgettet.

Få styr på gæstelisten
Gæstelisten er en vigtig del af planlægningen til konfirmationen og har ligeledes påvirkning på budgettet. Her er det vigtigt at du i fællesskab med dit barn finder ud af, hvem der skal med til festen. En større gæsteliste vil for det meste betyde, at der skal bruges flere penge på blandt andet mad, mens en mindre gæsteliste giver lidt flere muligheder. Find derfor ud af hvad der er vigtigst for Jer, i forhold til, hvordan I vil prioritere, og lav gæstelisten ud fra dette. Så snart der er styr på gæstelisten, kan I gå i gang med de andre forberedelser.

Lav en skitse over dagen
At lave en skitse over dagen, er en god idé hvis I gerne vil sikre Jer, at der ikke opstår stress og kaos på selve dagen. Skitsen kan blandt andet være i forhold til hvornår I skal møde op i kirken, hvornår der skal spises henholdsvis forret, hovedret og dessert, samt hvornår underholdningen skal finde sted. Alt dette er selvfølgelig for at sikre, at dagen bliver så perfekt som overhovedet muligt. Det er selvfølgelig ikke muligt at planlægge alt til punkt og prikke, men en skitse giver Jer mulighed for, at få ro i maven og blive helt klar til dagen.

 

Konfirmationsdagen er en vigtig dag for konfirmanden, og det er denne dag som markerer overgangen fra barn til voksen. Foto: ABW