Så er det nye program for Slagelse Teater endeligt fastlagt, hvilket også betyder, at der nu kommer en masse nye og spændende teaterstykker på det velrenommerede lokaleater; store fortællinger og intime opsætninger. På Dit Slagelse har vi samlet forestillingerne her:

5ae748f159b2afe786b83c5ddb3de81d16. september 2015: Den Sidste Turist
Denne forestilling skulle også have spillet sidste år på Slagelse Teater, men blev desværre aflyst pga. Bodil Jørgensens forfærdelige traktor-ulykke ved optagelserne til en ny film.

Nu er Bodil Jørgensen dog på benene igen til en genoptagelse af cabareten, Den sidste turist, der er hendes egen fortolkning af Lulu Zieglers repertoire. Hun akkompagneres af Bjarne Sahl.

Cabareten handler om en kvinde, der kigger tilbage på sit eget liv og sin samtid; hun er utilfreds med, hvordan Europa ikke tager ved lære af sin fortid.

Hun har bl.a. allieret sig med den Reumert-vindende instruktør Thomas Bendixen og Café Livas kunstneriske leder, Jacob Morild.

Læs mere om forestillingen her.

 

18. september: Helt enkelt kompliceret
Den østrigske Thomas Bernhard har skrevet en multifacetteret og intelligent tekst til dette psykologiske portræt af en pensioneret skuespiller.

f1de10624c459a6a06dfe6722d929c75Henning Jensen spiller formidabelt rollen som en aldrende skuespiller med faste rutiner, der dagligt kæmper med ensomheden og opløsningen af sin egen eksistens. Han er både bitter og ilter, men også blid og følsom – ikke desto mindre en krukke af en skuespiller, der har tilladt sig selv at genleve rollen som Richard III fra Shakespeares stykke ved at tage kronen frem engang imellem.

Han er kunstneren, der forsøgte at glemme sig selv i rollerne; nu forsøger han at genfinde sig selv.

Det bliver uden tvivl et interessant psykologisk stykke, som den dygtige og meget erfarne skuespiller, Henning Jensen, vil levere denne aften på Slagelse Teater.

Læs mere om forestillingen her.

 

27. september: Dyrene i Hakkebakkeskoven
3655af17c2d50b42fd2b6c92b7d2245cTeater V er gruppen bag genopførslen af det velkendte teaterstykke for hele familien, Dyrene i Hakkebakkeskoven. Det bliver et genhør med alle de kendte sange, som man også kender fra originalen skrevet af Thorbjørn Egner, ligesom det bliver et gensyn med de kendte figurer; Klatremusen og dens ven, Morten Skovmus samt den farlige Mikkel Ræv.

Læs mere om forestillingen her.

Programmet for de efterfølgende måneder kan findes i vores aktivitetskalender.