Med fotoudstillingen ’Ser I mig nu?’ vil Børns Vilkår i samarbejde med dokumentarfotograferne Andreas Haubjerg og Louise Herrche Serup skabe opmærksomhed om, hvad det kan have af konsekvenser, når børn og unge vokser op i hjem med vold. Det sker gennem 22 portrætfortællinger i billeder og lyd af voksne, der alle har haft en barndom præget af vold.

Foto: ABW

Dit Slagelse besøgte udstillingen på Nytorv, og som så mange andre blev vi fanget af de mange historier. Barsk læsning. Stærk læsning. Man efterlades med stor beundring for de mennesker, der har fortalt deres historier. Det er ikke for sarte sjæle, og derfor er det netop så vigtigt, at Børns Vilkår sætter fokus på emnet. 

Advarsel
Fortællingerne her indeholder voldsomme beskrivelser af både fysisk og psykisk vold mod børn. Der omtales både seksuel vold, selvskade, spiseforstyrrelser og selvmord. Det er ikke for børn. Hvis du selv har været udsat for vold eller tilsvarende bør du overveje, om du vil se videre.

Fakta
• Fotoudstillingen ’Ser I mig nu’ er på Nytorv i Slagelse. Den kan opleves gratis frem til og med 26. september. Herefter rejser udstillingen videre i landet.
• ’Ser I mig nu’ er skabt i samarbejde mellem Børns Vilkår og dokumentarfotograferne Andreas Haubjerg og Louise Herrche Serup med støtte fra Offerfonden.
• Børns Vilkårs rapport ’Vold mod børn i Danmark’ fra 2022 viser, at hver femte elev i 8. klasse har oplevet at være udsat for fysisk vold i hjemmet, mens hver fjerde har oplevet at være udsat for psykisk vold.

Læs mere her.

Foto: ABW