Skælskør Boldklub og Idrætsforening kan se frem til at få nye borde og bænke. For når foråret kommer, kan de aktive i Skælskør Boldklub og Idrætsforening nyde de allerførste solstråler ved et splinternyt sæt borde og bænke foran klubhuset. De fire borde-/bænkesæt bliver opstillet på terrassen, hvorfra man kan følge aktiviteterne på boldbanerne.

Det er Folkeoplysningsudvalget i Slagelse Kommune, der har bevilget de knap 9000 kr. til nye møbler, som bliver fremstillet af elever på tømrerlinjen ved Slagelse Produktionsskole.

Nye%20b%c3%a6nke%20til%20Sk%c3%a6lsk%c3%b8r%20Boldklub
Det er denne type borde-/bænkesæt, klubben kan se frem til at få. Billedet er taget ved Slagelse Produktionsskole