Slagelse Erhvervsråd uddeler for 19. gang årets Initiativpris, når erhvervslivet mødes ved den årlige ErhvervsAward, fredag d. 8. november på gardehusarkasernen i Slagelse.
Slagelse Erhvervsråd glæder sig over den store opbakning til årets ErhvervsAward, som i år tæller hele 450 deltagere. Igen i år har Erhvervsrådet nomineret 3 stærke kandidater til årets Initiativpris. Vinderen vil, som traditionen byder det, blive offentliggjort på selve aftenen ved årets ErhvervsAward.
De tre nominerede kandidater til Slagelse Erhvervsråds Initiativpris 2019 er:
• Optimus Anlæg
• Grønvold & Schou
• Atlantia
Optimus Anlæg A/S
Optimus Anlæg A/S blev etableret i juli måned 2015, og har siden sin start gennemført en række spændende projekter og ofte i et tæt samarbejde med kunderne. Virksomheden udfører og leverer deres ydelser, med udgangspunkt i værdigrundlaget KANT: Kvalitet, Ansvarlighed, Nærhed og Troværdighed. Optimus Anlæg A/S har specialiseret sig indenfor 4 kerneområder: Nyanlæg, Renoveringer, Grønne tage og LAR/kloakering. Slagelse Erhvervsråd har nomineret Optimus Anlæg A/S, på baggrund af en række positive økonomiske og personalemæssige nøgletal.
Grønvold & Schou
Grønvold & Schou blev stiftet i 1873 og er dermed én af kommunens ældste virksomheder. Virksomheden er en moderne trælastvirksomhed som hele tiden afsøger nye måder at udvikle og forbedre deres services, produktsortiment og forretningsgange. Grønvold & Schou råder i Slagelse over i alt 19.000 m² bygninger, hvoraf 12.000 m² er salgsarealer. Gørlev Trælast som blev opkøbt i 1979 omfatter 3.500 m². Trælastbranchen er et vanskeligt og stærkt konkurrencepræget marked at drive forretning på med meget store og kapitalstærke konkurrenter. Trods dette har Grønvold & Schou formået at vækste både på antallet af ansatte og økonomisk. Med opkøbet af Hørve Byggecenter i november 2018 er Grønvold & Schou blevet betydeligt styrket som en væsentlig markedsaktør på Vestsjælland.
Atlantia
Atlantia ejer og udlejer lejemål i Slagelse, primært beboelse men også en del erhverv. Alle lejemål ligger tæt på centrum. Virksomheden omfatter et lille team på 3 administrative medarbejdere og 5 viceværter, som alle arbejder tæt sammen om at løse dagligdagens mange udfordringer. Virksomheden slogan er “Det er godt at bo godt”, og dækker over vision om, at alle lejere skal føler sig godt tilpas, det er trods alt i sit hjem man opholder sig mest. Slagelse Erhvervsråd har nomineret Atlantia på baggrund af virksomhedens store betydning for udbuddet af private lejemål i Slagelse og for det store arbejde med at opgradere lejeboliger til moderne standarder. Det betyder, at Slagelse by også er et attraktivt sted at bo for det publikum, som ikke ønsker at eje men at leje.
Du kan finde flere informationer om ErhvervsAward her