Måske har du set de grønne, uniformklædte unge mennesker, der til større begivenheder taktfast marcherer igennem Slagelse med deres velklingende, velpudsede instrumenter; så er du udmærket klar over, hvad Slagelse Garden er.
Slagelse Garden holder åbent hus tirsdag d. 3. november kl. 19-20 i deres lokaler på Sct. Pedersgade 18, hvor det er muligt både at høre og se de smukke unge mennesker betjene deres instrumenter på bedste vis; herunder er der også mulighed for selv at prøve instrumenterne.
Slagelse Garden søger altid friske unge mennesker i aldersgruppen 8-15 år, så skulle der være bare den mindste interesse, så er åbent hus da ideelt. Du kan læse mere om Slagelse Garden på deres hjemmeside.