Som den allerførste i kiropraktorklinik Danmark har Kiropraktor Nis Alnor, indehaver af Slagelsekiropraktoren Sdr. Stationsvej 41 Slagelse, valgt at gå et stort skridt længere i forhold til at sikre sine klienter og sit personale mod infektionssygdomme.

Nis udtaler:

”Det er vigtigt for mig, at både de ansatte og klienterne kan føle sig så trygge som muligt. Vi kan ikke garantere en 100% smittefri klinik, det er der ingen der kan, men de mange tiltag tilsammen mindsker risici betragteligt.

Da Axson Clean Solutions henvendte sig og præsenterede produktet UVClenz var jeg ikke i tvivl. Et effektivt og sikkert system der kan nedbringe smittefaren betragteligt til gavn for alle der færdes i klinikken. Den høje fleksibilitet og de lave omkostninger var blot en ekstra bonus.

Derfor var det et let, men samtidig ansvarligt valg for mig. Hos Slagelsekiropraktoren har vi altid vægtet sikkerhed for patienter og personale meget højt ”

Derfor har Nis investeret i det avancerede UV-C anlæg, der aktiveres efter behov.

Anlæggene, der leveres af Axson Clean Solutions A/S i Køge, fungerer via en kraftig bestråling med UV-C lys i perioder hvor klinikrummet er ledigt.

UV-C lys har i årtier været kendt for at eliminere bakterier og virus effektivt og uden brug af kemi.

Nu er det udviklet så meget, at de små anlæg let kan sættes op alle steder.

Samtidig er sikkerheden øget med automatisk afbrydelse af processen såfremt nogen træder ind i rummet under behandlingen.

Selve behandlingen varer 30 min ( rum på 40m2 ), hvorefter alle belyste overflader samt luften i lokalet er effektivt desinficeret.

UVClenz er yderst mobilt og kan anvendes efter behov hvor det er påkrævet.

Pærerne, der leveres af Philips, har en garanteret levetid på 6000 timer, hvilket gør behandlingen meget økonomisk

Pressefoto