Slagelses kendte diskotek i midten af byen, Nattoget, har samlet en række habile kunstnere til at optræde som sommeren skydes igang.
Fredag d. 29. maj: KONGSTED
Kongsted har efterhånden mange års erfaring med at spille på klubber, diskoteker og lignende i sin egenskab af DJ og musikproducer. Hans gennembrud kom for alvor med singlen ‘Chuck Norris’, der væltede land og rige med dens store appel til mainstream-publikummet på diskotekerne. Til daglig spiller Kongsted på Zen i København. Du kan opleve ham på Nattoget d. 29. maj.
Lørdag d. 30. maj: HAMPENBERG OG YEPHA
Duoen blev først kendt med kæmpehittet ‘Skub til taget’, der ikke bare blev spillet i tiden efter, den kom ud, men som faktisk stadig er et meget spillet track på Danmarks klubber og diskoteker; og folk smider til stadighed hænderne op.
Lige nu hitter duoen med sangen ‘Vi’ helt væk’, og har gentagne gange besøgt både Nattoget og Karizma i Slagelse, hvor de kan trække store mængder til. Du kan opleve dem på Nattoget d. 30. maj.
OBS. Den 29. og 30. maj arrangerer Nattoget busture direkte fra Sørby-marked – læs mere på Nattogets facebookside.
Lørdag d. 6. juni: DRENGERØVSAFTEN/JOHNNY DELUXE
Fodbold er naturligvis bedst, når man ser det sammen med venner og bekendte i god stemning. Lige netop derfor har Nattoget også arrangeret, at man lørdag d. 6. juni kan få en fremragende buffet, en pilsner og så selvfølgelig fodboldkamp på storskærm til den sølle pris af 150 kr (billet købes via facebooksiden).
Efterfølgende er der koncert med Johnny Deluxe, der har hittet med sangene ‘drenge som mig’, ‘elskovspony’ osv., alle sammen publikumsfavoritter blandt det slagelsesanske publikum. Det bliver en fest.