11853906_10154322878622281_858116875_nTraditionen tro indbyder Havrebjerg valgmenighedskirke og Havrebjerg sognekirke til sommersangaften. Aarrangementet finder sted søndag d. 23. august kl. 19.30 i Havrebjerg Valgmenighedskirke på Krænkerupvej 53.

Årets musikalske gæst er en pige på blot 17 år, nemlig Ditte Lykke Hansen, der til daglig spiller acordion hos Adam Ørvad i København gennem Slagelse Musikskoles talentprogram. Ditte Lykke Hansen spiller alt fra klassisk over barok til moderne underholdningsmusik; et talent, der indenfor de seneste 8 år har kastet 4 priser af sig.

Efter koncerten er der fællessang og kaffe/kage.

Fra Havrebjerg-kirkerne glæder de sig til at se de kendte ansigter fra menigheder og landsbyen. Alle er velkomne – og der er gratis adgang.