Til et velbesøgt arrangement i Antvorskov Kirke torsdag den 2.november var der optræden ved trioen Zenobia, der spillede folkemusik. Efter koncerten kunne menigheden købe en anretning. Mange havde benyttet denne fine lejlighed til at deltage.
Trioen spillede et varieret og smukt program delvis med egne kompositioner. Tilhørerne fik også lov til at synge med, og det var sange med potentiale til mere end en enkelt opførelse.
Det er blot et af mange koncertarrangementer i anledning af Spildansk-ugen. Hele byen havde grupper med dansk musik eftermiddagen igennem.
Fra pålidelig kilde vides det, at der vil komme flere af samme type, da man mærker en stor interesse for det. Ja, det må der meget gerne komme.