Løbesko, cykeldæk, kompressionsshorts og tennisketcher er valgt med omhu – men hvad med brillerne? RIGEL er Profil Optiks nye serie af sportsbriller i banebrydende kvalitet – tilpasset dig og din sportsgren af din lokale Profil Optik-ekspert.
61 % af alle voksne danskere – eller mere end 2,9 millioner danskere dyrker regelmæssigt én eller anden form for sport eller motion, ifølge Idrættens Analyseinstitut. Det er mange, og hvad enten du er glad fritidsudøver eller går benhårdt efter verdensmesterskabet, så gør det rette udstyr, en stor forskel i alle sportsgrene – både i forhold til dine resultater og din sikkerhed. Almindelige briller og solbriller er for eksempel ikke en god løsning, når det går løs på løbeturen, tennisbanen eller golfbanen. Den rigtige løsning er en sportsbrille, der er tilpasset dig, og den sportsgren du dyrker – også selvom du hverken har behov for styrke eller korrektion af bygningsfejl – hvorfor?
Gitte Sørensen, optiker og produktansvarlig hos Profil Optik forklarer:
– Sportsbriller er ikke kun for dig med almindelige briller. En god, tilpasset sportsbrille beskytter dine øjne effektivt mod vildfarne bolde, skidt og insekter og sidder godt fast på hovedet. Desuden kan de særlige glas øge kontrasten eller fjerne reflekteret sollys. Det kan være en kæmpe fordel i eksempelvis løb og cykling, hvor du lettere kan navigere i ujævnt terræn eller ved sejlsport, hvor solens spejling i vandet skaber et flimmer af forvirrende refleksioner, der sender dine øjne på overarbejde.
Profil Optiks eget sportsbrille-mærke, Rigel, er netop landet på hylderne hos Profil Optik Slagelse. Du kan vælge imellem to typer stel, der begge passer til langt de fleste sportsgrene. De er udført i det højteknologiske materiale TR90, der er både let, ekstremt fleksibelt, stærkt og hyper allergivenligt. Til hvert af de to stel findes fire typer udskiftelige speciallinser, der let klikkes på stellet alt efter behov. Vælg mellem glas, der øger kontrasten, polariserede glas, glas der mørkner i stærkt lys samt spejlglas, der dæmper ekstra effektivt i stærk sol.
Alle fire glasvarianter kan naturligvis fås med individuelt tilpasset styrke.
De mange kombinations- og tilpasningsmuligheder kan gøre det svært at vælge, men heldigvis står Profil Optik Slagelse parat til at vejlede dig til at finde den konstellation af stel og glas, der passer perfekt til dig og din sportsgren.