Slagelse Museerne søger en studentermedarbejder som museumsvært og formidler på Slagelse Museum. Du skal have lyst til at give børn og voksne en god oplevelse, når de besøger museet og indgå i et team af engagerede medarbejdere og frivillige ildsjæle. Slagelse Museum er et kulturhistorisk lokalmuseum med særlig fokus på handel, håndværk og industri. Museet indgår som en del af Museum Vestsjælland.

slagelse-museum-300x200Du skal vise en bred vifte af gæster rundt på museet og bemande museumsbutikken/turistinspirationen i udvalgte vagter. Desuden skal du deltage i kulturelle arrangementer for museets besøgende i samarbejde med museets øvrige medarbejdere og frivillige. Øvrige opgaver omfatter udvalgte opgaver inden for PR og kommunikation.

Stillingen er på min. 7 timer om ugen. Løn- og ansættelsesforhold er på timebasis efter museets retningslinjer for studentermedarbejdere. Der vil være en del arbejde i weekender, skoleferier og på helligdage.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte daglig leder af Slagelse Museerne, Rune Lundberg, tlf. 61 22 25 20.

Du kan sende ansøgning med cv, karakterudskrift, referencer og evt. anbefaling til rol@vestmuseum.dk

Ansøgningsfrist er tirsdag d. 15. august 2016 kl. 12. Samtaler forventes afholdt onsdag d. 24. august. Tiltrædelse 1. september.