Liselund inviterer i løbet af efteråret og vinteren til en række sangarrangementer på det hyggelige og historiske kursuscenter i midten af Slagelse. Det bliver med særligt fokus på højskolesangbogen, hvor langt de fleste sange er ukendte for mange af os.
Udover højskolesangbogen bliver fællesskabet essentielt for Liselund, der med sangens kraft forsøger at få folk tættere på hinanden i de fællesskaber, vi i Danmark priser så højt.
Det foregår altid en søndag kl. 14-16.
Søndag d. 13. september:
Temaet bliver her ”sensommersange” meget apropos årstiden, vi træder ind i med septembers komme. Rigmor Mehlsen og Hanne-Grethe Caspersen vil tage os igennem sangene, hvor de akkompagneres af musikeren Kaj Groth Rasmussen.
Søndag d. 29. november:
Temaet bliver her ”højskolefavoritter”. Mogens Hemmingsen fra Liselund vil fortælle om sangene og vil her akkompagneres af musikeren Marianne Kjær Nielsen.
Søndag d. 10. januar:
Temaet bliver ”Carl Nielsen sange”. Komponistens jubilæum blev som bekendt fejret i 2015. Der bliver mulighed for at få egne yndlingssange sunget højt. Dorte Smedegaard og Henrik Metz præsenterer.
Søndag d. 7. februar:
Her er det Slagelse-koret, der under ledelse af Bent Påske, vil give publikum temaet ”Vintersange” – i februar kan vi vist være sikre på både regn og kulde, så temaet er velvalgt. Det bliver vinter-hyggeligt!
Søndag d. 13. marts:
Komponisten Erik Sommer slutter her sangdagene af med temaet ”Den, der synger, er aldrig alene…”. Det er et højskoleforedrag, der bringer både anekdoter, poesi og sang sammen i en flot sammenblanding.
Det koster 20 kr. at deltage i sangdagene, og der vil undervejs serveres kage og kaffe til arrangementerne.