Tag børnene med i teatret og oplev Dyrene i Hakkebakkeskoven på Slagelse Teater søndag 27. september 2015 kl. 16.00.
Se Teater V’s prisvindende og anmelder roste nyopsætning af Thorbjørn Egners klassiker med alle de kendte sange: ‘Når en peberkage bager …’ ‘Den som spiser gulerødder …’, ‘Hip Hurra for Bamsefar…’ – og mange flere. Forestillingen varer knap to timer inklusiv pause.
Oplev den rørende og morsomme fortælling om den frække Klatremus, hans bedste ven Morten Skovmus, den farlige Mikkel Ræv, den rare Bamsefar og alle de andre folkekære karakterer i denne forrygende forestilling for alle fra 5-99 år.
Billetter kan købes på www.teaterkreds.dk eller på Teaterkontoret, Herrestræde 9, 4200 Slagelse (indgang via Oehlenschlægergade) tirsdag og torsdag kl. 14.00-17.00 samt en time før forestillingen.