Torsdag d. 1. juni kl. 19.30-21.00 er der temaaften om fertilitet og hormonforstyrrende stoffer på Gerlev Idrætshøjskole. Alle er velkomne.
Det står skidt til med vores evne til at få børn, og det bliver faktisk værre og værre. Det er der mange grunde til det, men en af dem kan være hormonforstyrrende stoffer. 1 af 5 par skal have hjælp til befrugtning, og 1 ud af hver 10. nyfødte er kommet til verden med hjælp fra kunstig befrugtning.
Men hvad kan vi gøre, og hvad siger forskningsresultaterne? Skal det være et forbrugeransvar at kigge på indholdsfortegnelser af fødevarer og plejeprodukter, eller skal producenterne lade være med at bruge hormonforstyrrende stoffer? Og er vi som forbrugere villige til at betale mere for shampoo, der kun kan holde sig frisk i to uger? Eller droppe duftstoffer og konserveringsmidler?
Hvad kan vores europaparlamentarikere gøre på europæisk plan, og har de ørenlyd i resten af Europa? Hvor er det vigtigst at sætte ind – og hvor meget haster det?
De spørgsmål vil bl.a. blive debatteret af:
- Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet
- Fie Dahl Hansen, Europa-Parlamentskandidat for Konservativ Ungdom
- Mathias Kring Niebuhr, Europa- Parlamentskandidat for Socialdemokratiet
Anna-Maria Andersson, forskningsleder, ph.d, Rigshospitalet, Center for Hormonforstyrrende stoffer er aftenens ekspert og klæder os på til debatten. Mette Frobenius er aftenens moderator.
Arrangementet er støttet af Europanævnet.
Det er gratis at deltage. Tilmeld dig her
Hvor: Gerlev Idrætshøjskole Skælskør Landevej 28
Hvornår: Torsdag 1. juni – 19.30-21.00
Pris: Fri entré