16 folkeoplysende foreninger starter året ud med ekstra tilskud fra Slagelse Kommune.
Et nyt år betyder også nye muligheder. Ikke mindst for de 16 foreninger som Folkeoplysningsudvalget samlet har støttet med mere end 200.000 kr. til udviklingsønsker. Både foreninger og medlemmer kan nu se frem til bl.a. nye muligheder, oplevelser og udstyr.
Helt nøjagtigt 213.193 kr. delte Folkeoplysningsudvalget ud til i alt 16 forskellige foreninger, som kan se frem til at få ført nogle af udviklingsdrømmene ud i livet, ligesom medlemmerne kan se frem til bl.a. nye oplevelser, rekvisitter, udstyr og meget mere. 42 foreninger havde søgt om tilskud for i alt 1.568.654 kr., så ikke alle fik drømmene opfyldt lige nu.
Engagerende og udviklende foreningsliv
– Vi er rigtig glade for at ikke færre end 16 foreninger har fået tilskud til en lang række ønsker, som skal gøre forenings- og fritidslivet endnu bedre. Vi har i udval-get besluttet, at vi især lægger vægt på børn og unge, nytænkning og medfinan-siering, når vi behandler og prioriterer de ansøgninger, som vi får ind. Som for-mand er jeg rigtig glad for at se så mange forskellige ansøgninger – det viser vir-kelig det engagerede foreningsliv, som er i kommunen og som hele tiden forsøger at udvikle sig og følge med tiden, siger formand for Folkeoplysningsudvalget Jørn C. Nielsen.
Hvem fik tilskud?
De glade modtagere var:
Brugerrådet i Korsør Svømmehal 20.000 kr. til aquamåtter
BUS Slagelse 25.000 kr. til Spejdernes Lejr
Hashøj IF Håndbold, 2.500 kr. til boldtrampolin og bolde
Skelskør Roklub 10.000 kr. til turkajakker
Skælskør Amatør-Sejlklub 30.000 kr. til 2 brugte sportsbåde
Skælskør Marinegarde 12.900 kr. til instrumenter
Slagelse Atletik Delta 35.000 kr. til elektronisk tidstagningsanlæg
Slagelse Cykle Ring 10.000 kr. til stationær og håndholdte radioer
Slagelse Fægte-klub 16.000 kr. til sabelfægteudstyr
Slagelse Håndboldklub 7.800 kr. til rekvisitter
Slagelse Håndboldklub 8.800 kr. til rekvisitter og inventar
Slagelse In-lineklub 10.000 kr. til renovering og rekvisitter
Slagelse Karate og Selvforsvarklub 9.428 kr. til trævåben
Stillinge IF Håndbold 4.100 kr. til bolde, skuddug m.v
Sørbymagle IF Hockey 7.500 kr. til træningsredskaber og sikkerhedsudstyr
ThoGaz TableTennis 4.165 kr. til bordtennisbord<