I løbet af den seneste måned har sejlere, svømmere, dykkere og andre lokale ildsjæle bragt en særlig depeche gennem Danmarks fjorde. Det har de gjort som led i den landsdækkende stafet ”30 fjorde 30 dage” for at sætte fokus på den dårlige miljøtilstand og for at vise den folkelige opbakning til at redde fjordene fra iltsvind. I dag nåede depechen frem til sit endemål på Christiansborg.
Langs Slotsholms Kanal foran Christiansborg stod den nyslåede minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, fredag eftermiddag klar til at modtage en særlig depeche, som har været på rundfart i de danske fjorde som led i stafetten “30 fjorde 30 dage” – blandt andet i Skælskør Fjord.
Gennem den seneste måned har danskere i hele landet deltaget i stafetten og hjulpet med at fragte depechen gennem landets fjorde. Nogle har svømmet, surfet og dykket med den, mens andre har sejlet i kajak, sejlbåd, tømmerflåde, vikingeskib og andre historiske træskibe. Samtidig har ti borgmestre taget imod depechen i deres lokale fjord.
Det er Danmarks Naturfredningsforening, der har taget initiativ til den landsdækkende stafet. Formålet er at sætte fokus på den dårlige miljøtilstand og vise det store lokale engagement for at redde fjordene.
Fredag eftermiddag nåede depechen til København, hvor den på et SUP-board blev sejlet det sidste stykke rundt om Slotsholmen, inden trepartsministeren kunne tage imod den direkte fra kanalen.
Efter overrækkelsen takkede ministeren for depechen.
– Tak til alle de mange ildsjæle ude ved vores fjorde. Som de, der har haft stafetten før mig, har oplevet, så er de danske fjordområder hårdt presset. Kun to ud af vores 30 fjorde er i god økologisk tilstand. Sådan skal det ikke være. Vi skal have livet tilbage i vores fjorde, og vi har en kæmpe opgave foran os. Det er præcis derfor, at Ministeriet for Grøn Trepart er sat i verden. Den omlægning af dansk natur, som vi nu er i gang med, har ikke været set i over 100 år, siger Jeppe Bruus.
Treparten skal ud at leve
Før sommerferien landede den grønne trepartsaftale, der blandt andet indeholder planer for at få livet tilbage i fjordene. Men ét er at indgå en aftale, noget andet er at realisere den.
Derfor handler det ifølge Danmarks Naturfredningsforening nu om at få fart på omlægningen af landbrugsjord til natur og få trepartsaftalen ud at leve.
– Der skal omlægges enormt mange arealer, så jo før vi kommer i gang med konkrete projekter og handling ude i landet jo bedre. Naturen og vandmiljøet får det bedre for hver gang, vi udtager et areal og stopper med at dyrke det, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Hun understreger, at det er en kæmpe opgave, der vil tage flere år. Derfor håber hun, at depechen fremover vil minde trepartsministeren om det fortsatte behov for at kæmpe for fjordene og havmiljøet.
– Nu har ministeren taget stafetten, og han skal vide, at vi er mange, der brænder for havmiljøet, og som ønsker at skubbe på for, at vi når i mål. Hvis han skulle blive det mindste i tvivl undervejs, kan han blot kaste et blik på depechen på sit skrivebord. Vi holder fast hele vejen, siger præsidenten.
Fortsat kurs mod omfattende iltsvind
Da stafetten blev sat i gang, frygtede Danmarks Naturfredningsforening, at vi til efteråret vil opleve endnu et rekordstort iltsvind. Frem til midten af august var der allerede målt iltsvind i ti danske fjorde.
Her en måned senere er frygten ikke blevet mindre. Seneste iltsvindsmålinger fra Miljøstyrelsen viser, at der indtil videre i år har været iltsvind i 13 fjorde.
Det er allerede nu et slemt iltsvindsår, og om 2024 bliver værre end 2023, vil blive afgjort i løbet af de næste to uger. Men umiddelbart ser vejrudsigterne ikke gunstige ud for vandmiljøet.
