Rundvisning i Antvorskov Klosterruin og byvandring i Slagelse centrum med Slagelse Museum.

Vild med ruiner? Så tag med på en rundvisning i Antvorskov Klosterruin med levende fortællinger om stedets store betydning.

Antvorskov Kloster var et fuldt funktionsdygtigt og moderne johanniterkloster og et af Danmarks største i ældre middelalder.

Få historien om johannitermunkeordenen og klosteret og hør om livet bag de middelalderlige mure med ruinen af Danmarks ældste toilet. Klosteret lukkede i 1580 og blev overtaget af kongen, der byggede sit nye slot på stedet. Her kunne han overnatte, når han var på farten mellem København og Jylland.

Ruinen rummer stadig rester af Danmarks bedst bevarede salshus og rester fra klosterkirken, som engang hørte til de største i landet.

Turen på klosterruinen er ikke egnet for gangbesværede.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via Museum Vestsjællands hjemmeside.

Tid: 21. maj kl. 19.00-20.30. 

Mødested: P-pladsen ved Antvorskov Kloster, Grønningen 25, 4100 Slagelse.

Antvorskov Klosterruin. Foto: Museum Vestsjælland

Byvandring i vikingetidens og middelalderens Slagelse

Slagelse er en af Danmarks ældste byer, og her er også nogle af Danmarks første mønter blevet slået. Det var under kong Knud den Store i hans regeringstid 1018-35. Møntslagningen fandt sted i Kongsgården i Bredegade. Det var også i Slagelse, at dronning Margrete 1. indkaldte til rigsmøde på Torvet i byen, hvor hendes 6-årige søn Oluf ll blev valgt som konge. En begivenhed som har en indviklet sammenhæng med danmarkshistoriens største guldskat, Slagelsesskatten.

Det er sket mere i Slagelse i vikingetid og middelalder, end hvad der er almindelig kendt. Hør om tiden og begivenhederne på en byvandring til historiske steder.

Byvandringen er ikke velegnet for gangbesværede.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via Museum Vestsjællands hjemmeside.

Tid: 22. maj kl. 19.00-20.30.

Mødested: Foran Slagelse Biblioteks hovedindgang i Stenstuegade 14, 4200 Slagelse.

Vue over Slagelse fra 1755. Foto: Museum Vestsjælland