Fra fredag den 24. maj 2019 står der LANDSHOLD og VOLLEYBALL på menuen i Slagelse Kommune. Og det stopper først med en afsluttende kamp onsdag den 12. juni. Alle borgere i Slagelse Kommune kan mod forudbestilling komme gratis til landskampe.

Ved landskampen i januar i Slagelse, hvor den lokale VK Vestsjælland-spiller Oskar Madsen fik sit store gennembrud på landsholdet. Foto: www.MortenO.com

Fredag den 24. maj spiller damelandsholdet i Korsørhallen
Fredag aften byder Volleyklubben Vestsjælland og Slagelse Kommune velkommen til de danske landsholdskvinder i Korsørhallen. Her tager de imod Letlands landshold. Kampen spilles i Korsørhallen, som Slagelse Kommune for få år siden opgraderede. Det er første gang, at der spilles en damelandskamp i Korsørhallen nogensinde. Vi skal tilbage til 2008, hvor Korsørhallens gulv lagde gulv til en herrelandskamp, men nu indtager kvinderne også hallen. Der vil være gratis entré.

Kampen spilles kl. 18:30 i Korsørhallen.

Lørdag den 25. maj – dobbeltkampe i Spar Nord Arena
Siden begge landshold gæstede Slagelse i januar måned, hvor holdene spillede i Antvorskovhallen, har hallen skiftet navn. Heldigvis er rammerne de samme, men hallen hedder nu Spar Nord Arena.

Der er lagt op til en folkefest, når dame- og herrelandsholdet træder ind i heksekedlen på Sejerøvej 1 i Slagelse.

I den tilstødende gymnastiksal vil der være fanzone, hvor alle børn og unge er velkommen til at dyste i forskellige aktiviteter. Du får også mulighed for at komme helt tæt på din egen landsholdsspiller og få en underskrift og en selfie. Du kan blandt andet:
– Møde nogle af VK Vestsjællands ligaspillere og spille med dem
– Få dit ansigt malet, så du er klar til at heppe på Danmark
– Købe fantrøjer og halstørklæder
– Få autografer og selfies med landsholdsspillerne

Kom gratis til landskamp – book din billet på forhånd
Alle børn og unge under 18 år kommer gratis ind til landskampene. Er du over 18 år og bosiddende i Slagelse Kommune, så har du også mulighed for at komme gratis til landskamp. Du skal blot bestille din billet på forhånd. Det gør du ved at følge dette link. Her bestiller du antal billetter, og til hvilke kampe du ønsker billetter.

Danmarks mur med lokale Oskar Madsen stopper et angreb fra Rumænien. Foto: www.MortenO.com

Lokale Oskar Madsen er med, men er lillebror Kalle også?
De to lokale VK Vestsjællands-spillere, brødrene Oskar og Kalle Madsen har været en del af bruttotruppen. Oskar, der havde stor succes i kampen i januar i Slagelse er udtaget og er blandt de 12 spillere, der skal repræsentere Danmark. Lillebror Kalle fik for to uger siden et opkald fra landstræner Kristian Knudsen, som gerne så Kalle støde til truppen. Kalle har gjort det så godt, at han nu er udtaget som reserve, og derfor kan være at finde blandt de 14 spillere som skal repræsentere Danmark i Danmark.

Volleyfest gentager vi gerne igen…
Sports- og Eventchef Daniel Gordon fra VK Vestsjælland glæder sig sammen med ungdomskonsulent Rolf Meegdes til at komme godt i gang med de forestående events. Gordon og Rolf håber begge på, at kommunens borgere igen får lyst til at komme og støtte landsholdene. “Vi vil gerne skabe en stor landsholdsfest, og vi garanterer, at vi har mere styr på antallet af billetter, så vi undgår de lange køer.”

Facts om de kommende landskampe:

Fredag, den 24. maj 2019:
Damer, Danmark – Letland (officiel landskamp)
Hvornår: Fredag, den 24. maj
Tid: kl. 18:30
Hvor: Korsørhallen, Tovesvej 30 B, 4220 Korsør
Entré: Gratis

Lørdag, den 25. maj 2019:
Damer, Danmark – Letland (officiel landskamp)
Herrer, Danmark – Georgien (European Silver League)
Hvornår: Lørdag, den 25. maj 2019
Tid: Damer kl. 13. Herrer kl. 16.
Fanzone fra kl. 11:45
Hvor: Spar Nord Arena, Sejerøvej 1, 4200 Slagelse (tidl. Antvorskovhallen)
Entré: Børn og unge under 18 år: Gratis
Entré: Voksne: Gratis for alle borgere i Slagelse Kommune mod forudbestilling på linket.

Søndag, den 2. juni 2019:
Herrer, Danmark – Azerbaijan (European Silver League)
Hvornår: Søndag, den 2. juni 2019
Tid: Kl. 16.
Hvor: Spar Nord Arena, Sejerøvej 1, 4200 Slagelse (tidl. Antvorskovhallen)
Entré: Børn og unge under 18 år: Gratis
Entré: Voksne: Gratis for alle borgere i Slagelse Kommune mod forudbestilling på linket.

Onsdag, den 12. juni 2019:
Herrer, Danmark – Rumænien (European Silver League)
Hvornår: Onsdag, den 12. juni 2019
Tid: Kl. 18:30
Hvor: Spar Nord Arena, Sejerøvej 1, 4200 Slagelse (tidl. Antvorskovhallen)
Entré: Børn og unge under 18 år: Gratis
Entré: Voksne: Gratis for alle borgere i Slagelse Kommune mod forudbestilling på linket.

Billede fra damelandskampen i januar i Spar Nord Arena, hvor Frankrig vandt kampen med 3-1. Foto: www.MortenO.com