Slagelse Erhverv inviterer virksomheder i kommunen til en workshop, hvor man lærer at bruge det populære online designværktøj Canva.com.
Katrine Tornbjerg, indehaver af det kreative bureau MËRK i Slagelse, vil ikke kun vise dig, hvordan du bruger Canva, men også hvordan du anvender grundlæggende designprincipper såsom farvevalg, typografi og komposition til at skabe visuelt tiltalende materiale. Hun guider dig gennem trin-for-trin-processen, så du kan styrke din virksomheds online tilstedeværelse og skille dig ud i mængden.
Tag din bærbare computer under armen, og vær klar til at omsætte dine kreative ideer til imponerende visuelle resultater. Så er du garanteret et boost til din virksomheds grafiske kommunikation!
Katrine arbejder med hjemmesider, webshops, online annoncering, branding og design samt sociale medier. Hun er en dygtig formidler og deler gerne ud af tips og tricks til, hvordan du får større synlighed i den digitale verden.
Det er gratis at deltage og alle er velkomne, husk tilmelding!