Hvis du er en rigtig mand, så er dette lige noget for dig!
12 km lyder jo som den rene barnemad, men når terrænet pludseligt er kuperet, med meterdybe mudderhuller og farlige forhindringer, så er 12 km måske alligevel ikke så let.
I hvert fald er det muligt at forsøge sig på distancen, når Xtreme Mandehørm d. 3. oktober 2015 kommer forbi Antvorskov Kaserne til dette års hårdeste løb i og omkring Slagelse.
Hvis man kommer igennem den 12 km lange prøvelse, hvor iskoldt vand og militært øvelsesområde venter, kan man efterfølgende med sit løbsnummer få udleveret en iskold fadøl for sine anstrengelser; ligesom det også er muligt at tage et bad, hvis ellers der er plads under en af de 16 brusere.
Resten af aftenen bliver der serveret pattegris, pølser, kartoffelsalat – og selvfølgelig øl i spandevis. Du kan læse mere om denne aften på Xtreme Mandehørm.