Politirapporten fra 2023-12-11
Natten til lørdag kørte et par politibetjente i centrum af Slagelse, hvor en mand flere gange havde påkaldt sig opmærksomheden på grund af sin adfærd. Klokken 3.20 var han i Slotsalleen, hvor han råbte en stribe skældsord efter betjentene, og denne gang blev han sigtet for fornærmelig tiltale. Det var en 31-årig mand fra byen, som var småfuld, og da han blev sigtet, undskyldte han sine udtalelser.