Politirapporten fra 2023-10-09
Tidligt lørdag morgen måtte politiet anholde to mænd i nattelivet i Slagelse. Den første anholdelse skete klokken 4.32, efter en 19-årig mand fra Slagelse var blevet taget i at tisse på gaden i Skovsøgade. Den 19-årige råbte en stribe skældsord efter politibetjentene, og han ville ikke oplyse sit navn og fødselsdag til dem. Derfor blev han anholdt og sigtet for fornærmelig tiltale og for overtrædelse af både retsplejeloven og ordensbekendtgørelsen.