Brev forbereder ældre på ændringer i gulvrengøring og tøjvask
I disse dage modtager omkring 2100 borgere i Slagelse Kommune, som i dag får hjælp til gulvrengøring og/eller tøjvask, et brev omkring ændringer i hjælpen. Ændringerne sker i forbindelse med Byrådets vedtagelse af Budget 2024, hvor det blev besluttet at indføre robotteknologi til rengøring af gulve samt ændre i hjælpen til tøjvask.