Erhvervsstrategi skal løfte Slagelses erhvervsvenlighed
Slagelse Kommune placerer sig som nr. 77 i Dansk Industris årlige måling af den lokale erhvervsvenlighed. En ny erhvervsstrategi er ved at blive udmøntet, og den skal sikre en optimering af samarbejdet med kommunens virksomheder.
– På flere af de parametre, hvor vi går tilbage, er vi i fuld gang med at udrulle initiativer, som vil forbedre vores service. Vi har vedtaget en erhvervsstrategi, som skal løfte vores erhvervsindsats. Derfor vil jeg gerne takke de virksomheder, som har besvaret DI’s undersøgelse. Vi vil være bedre, og derfor er det vigtigt, at vi får input fra virksomhederne, siger Knud Vincents.