Begivenheder

Andre nyheder

Verdandes Have. Foto: Brian Kure

Kunstnersamtale med Eva Louise Buus og katalogrelease på Kongegaarden

Med udgangspunkt i naturen er billedkunstner Eva Louise Buus interesseret i historien, gentagelsen og tidsligheden og er især inspireret af skønvirke, art nouveau, florale mønstre, vandkunst og kunstnerisk design.
Nu kan du møde Eva Louise Buus til en spændende samtale om kunst og livet som kunstner tirsdag 17. september kl. 17 i Kongegaardens koncertsal.
Alle gæster får et gratis udstillingskatalog, der netop er blevet trykt, og Kongegaarden serverer gratis vin, vand og øl.

7. september 2024
Hyggelig ældredag

Hyggelig ældredag

Ældrerådet inviterer alle over 60 år til en hyggelig ældredag i Sørby Hallen. Det sker lørdag den 28. september.

6. september 2024
Pressefoto

Nye biler

Kjerulff A/S præsenterer:
NY Kia EV3
Standard Range 58,3 kWh batteri Rækkevidde op til 436 km

6. september 2024
Foto ABW

Salon Fernando Møhge på ny lokation

Anja Rambøl, indehaver fra Salon Fernando Møhge, har rykket shampooerne, stole og sakse kun 50 meter fra Bredgade til Gammel Torv 10. 
Her har Anja slået pjalterne sammen med tidligere kollega, Mette fra UniQue.M. De to damer går faktisk hele 30 år tilbage i tiden, så det er ‘som at komme hjem’ til fortiden – og nu til en ny epoke.
De glæder sig begge enormt til de nye tider.

6. september 2024
Fem skoler afprøver fire dages skoleuge og elevens egen dag

Fem skoler afprøver fire dages skoleuge og elevens egen dag

Et nyt skoleår er startet, og på fem skoler i Slagelse Kommune er en anderledes skoleuge for flere klasser også begyndt. På Dalmose Skole, Kirkeskovsskolen, Broskolen, Stillinge Skole og Vemmelev Skole har de taget et spændende skridt mod en ny skoledagsstruktur med fire dage med undervisning og elevens egen dag. Udviklingsprojektet udvikles og ledes i et tværgående samarbejde mellem Slagelse Kommune og Professionshøjskolen Absalon i Roskilde.

5. september 2024
Foto: SDL

Erhvervsstrategi skal løfte Slagelses erhvervsvenlighed

Slagelse Kommune placerer sig som nr. 77 i Dansk Industris årlige måling af den lokale erhvervsvenlighed. En ny erhvervsstrategi er ved at blive udmøntet, og den skal sikre en optimering af samarbejdet med kommunens virksomheder.
– På flere af de parametre, hvor vi går tilbage, er vi i fuld gang med at udrulle initiativer, som vil forbedre vores service. Vi har vedtaget en erhvervsstrategi, som skal løfte vores erhvervsindsats. Derfor vil jeg gerne takke de virksomheder, som har besvaret DI’s undersøgelse. Vi vil være bedre, og derfor er det vigtigt, at vi får input fra virksomhederne, siger Knud Vincents.

5. september 2024
Foto: ABW

Ny praksis og mere personale skal kvalitetssikre kommunens miljøtilsyn

Der er netop blevet gennemført en undersøgelse af kvalitetssikringen af Slagelse Kommunes processer for miljøgodkendelser. Det sker på baggrund af en
beslutning som Klima- og Miljø Udvalget traf den 6. marts 2024.
Her er tale om en undersøgelse, hvor der bl.a. er kigget på procedure og retningslinjer, lavet interviews med medarbejdere på alle niveauer og gennemgået tilsynssager i perioden 2020 – 2024. En periode hvor Miljøafdelingen har oplevet et fagligt pres fra store miljøsager og megen personaleudskiftning, hvilket har påvirket løsningen af afdelingens opgaver negativt.

5. september 2024
Pressefoto

Talentfuld strygekvartet kommer til Korsør

Oplev fire prisvindende strygere give den gas torsdag 19. september kl 18 i Kongegaarden i Korsør.
AKELA består af Clara Glasdam og Gustav Ranum på violin, Kirsten Wilbrandt Kjær på bratsch og Oskar Reuben Friis-Hansen på cello. I 2024 modtog kvartetten Leonie Sonnings Talentpris, og i 2023 modtog alle kvartettens medlemmer Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Talentpris. I 2022 vandt AKELA førstepris i LFN International Chamber Music Competition og i 2021 vandt kvartetten førstepris i ENKOR International Chamber Music Competition.

5. september 2024
Pressefoto

Ny læseklub sætter fokus på Danmarks fortid

Er du fascineret af historiske romaner, der skildrer Danmarks rige og dramatiske fortid? Så har du nu mulighed for at dykke ned i landets historie gennem en ny læseklub, der sætter fokus på perioden 1700-1870. Her udforskes en tid, hvor samfundet var præget af skarpe kontraster mellem rig og fattig, og hvor livet på landet, i byerne og i de fjerneste egne byder på spændende fortællinger.

5. september 2024
Foto: ABW

Slagelse falder i erhvervsvenlighed trods ny erhvervsstrategi

Slagelse Kommune skal på landkortet som en dynamisk og attraktiv erhvervskommune. Det var den lysende klare ambition, da kommunen i december vedtog sin nye erhvervsstrategi.
Kommunen går dog tilbage og ender i den dårligste tredjedel af kommunerne i Lokal Erhvervsvenlighed 2024. Det er ikke mindst udfordringer med den overordnede erhvervsvenlighed, som dækker over viljen til at anbefale kommunen til andre og tilfredsheden med kommunens erhvervsvenlighed.

4. september 2024
Politirapporten fra 2024-08-26

Politirapporten fra 2024-08-26

En gående patrulje havde netop fået øje på en mistænkelig mand, der fredag klokken 18.15 kom gående på Nytorv i Slagelse, da der løb en melding ind fra politiets vagtcentral, om at der muligvis var en mand, som solgte euforiserende stoffer på stedet. Da patruljen fik fat i manden, som er 18 år og fra byen, så havde han ganske rigtig en del hash, der var gjort klar til salg, på sig, samt andre ting, der tydede på, at han solgte hashen videre. Han blev derfor anholdt og sigtet for salg af narko.

4. september 2024
Foto: ABW

Så meget kunne du spare i skat, hvis din kommune blev drevet mere effektivt

Landets 98 kommuner kunne i 2023 tilsammen spare ca. 36,5 milliarder kroner, hvis de havde prioriteret og anvendt ressourcerne ligesom den mest udgiftseffektive kommune, som igen i 2023 var Vejle. I Slagelse Kommune er potentialet kr. 6.242 pr. indbygger.

4. september 2024
Jacob Tårnhøj - pressefoto

Jacob Taarnhøj – STANDARD

Showet har det hele: Fromme vittigheder, fantasifulde taler og en ordentlig mængde historiefortællinger, der vil gøre det til en aldrig-før-set-oplevelse. Derudover vil der være et afsnit med publikumsinteraktiv natklub, hvor Jacob vil udforske sine publikummers inderste tanker og ønsker.

4. september 2024
Foto: ABW

2,5 milliarder kroner skal sikre et serviceløft i kommunerne

Med Finanslovsforslaget for 2025 lægger regeringen nu op til at give kommunerne et ekstra finansieringstilskud på 1,8 milliarder kroner samt en kompensation for grundskyld på 0,7 milliarder kroner.
Det er midler, der skal sikre et serviceløft af for eksempel folkeskoler og på ældreområdet.

3. september 2024
Sundhedsudvalget igangsætter nye initiativer for at nedbringe børn og unges nikotinforbrug

Sundhedsudvalget igangsætter nye initiativer for at nedbringe børn og unges nikotinforbrug

I Danmark bruger ca. hver tredje af alle børn og unge mellem 15 og 29 år en form for nikotinprodukt enten hver dag eller lejlighedsvis. Andelen af børn og unge, som bruger røgfri nikotinprodukter, er steget voldsomt de seneste 5-10 år på landsplan. Det er et bekymrende højt tal, og derfor har Sundhedsudvalget netop besluttet at igangsætte en lokal forundersøgelse, der skal kortlægge børn og unges barrierer og motivation for at nedbringe deres nikotinforbrug.

3. september 2024
Pressefoto

Stort tillykke Mirko!

Mirko Mildam, med et handicap på 29,1 fra Korsør Golf Klub, kunne lørdag den 31. august 2024 notere sig for sit første HOLE IN ONE i Korsør Golf Klub.
Mirko lavede hole in one på Harboe Course hul 6 (150 meter fra gul tee). Stort tillykke!

3. september 2024
Pressefoto

Skolepatruljerne har en positiv effekt på trafikanterne

Børn i gule veste har en konkret påvirkning på trafikanterne, når de hver morgen stiller sig ud til skolevejen. Det får nemlig cyklister og bilister til at revurdere egen adfærd.
Som opbakning til skolepatruljerne sætter kampagnen ‘Pas godt på skolepatruljen’ frem til 22. september ekstra fokus på, at der skal tages hensyn i morgentimerne. Det sker i samarbejde mellem Rådet for Sikker Trafik, LB Foreningen og 72 af landets kommuner.

3. september 2024
Foto: ABW

22 kommuner får del i særtilskudspulje på 800 millioner kroner

22 særligt vanskeligt stillede kommuner får del i den ekstraordinært høje særtilskudspulje for 2025 på 800 millioner kroner. 14 særligt vanskeligt stillede kommuner får derudover del i en lånepulje på 200 millioner kroner.

2. september 2024
Foto: ABW

Region Sjælland skal vælge ny regionsrådsformand

Regionsrådsformand Heino Knudsen har i dag offentliggjort, at han har fået job som administrerende direktør i Dansk Håndbold og derfor stopper i politik. Det betyder, at der skal vælges ny formand for regionsrådet.
Beslutningen kommer konkret til at betyde, at der på regionsrådets møde den 24. september 2024 vil blive fremlagt en sag, hvor Heino Knudsen anmoder regionsrådet om at blive fritaget fra sit medlemskab af regionsrådet.

2. september 2024
Stadig flere folkeskoleelever vælger hjemmeundervisning og privat lektiehjælp. Foto: ABW

Den faglige trivsel i folkeskolen falder støt

I Slagelse Kommune er den faglige trivsel blandt folkeskoleelever faldet med knap 5% sammenlignet med for 10 år siden. Det betyder, at Slagelse Kommune klarer sig værre end landsgennemsnittet, viser en gennemgang af data fra Børne- og Undervisningsministeriet.
“Førhen var det oftest konkrete faglige udfordringer, folk ringede ind om. Men i dag handler det i højere grad om mistrivsel, manglende faglig selvtillid og andre følelsesmæssige aspekter. Det ser ud til, at det går den gale vej,” siger Nicklas Kany, stifter af MentorDanmark.

1. september 2024