Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2024/08/12 til 2024/08/20.

FLAKKEBJERG: To drenge uden knallertkørekort
I forbindelse med en færdselskontrol blev to 14-årige drenge i går klokken hhv. 17.41 og 16.07 standset af politiet, da de kom kørende på hver deres knallert på Flakkebjerg Hovedgade i Flakkebjerg. Af åbenlyse årsager havde ingen af dem kørekort, og den ene knallert var desuden ændret, så den kunne køre alt for hurtigt – hvilket den også gjorde. Skulle politiet for anden gang møde den knallert, der havde fået lavet ændringer, så den kunne køre hurtigere end tilladt, så bliver den beslaglagt.

KORSØR: Bil kørte i havnen
Tirsdag aften klokken 17.20 fik politiet en anmeldelse om at en bil med en mand var kørt i havnen ved Gl. Banegårdsplads i Korsør. Manden havde tilsyneladende taget fejl af bremsen og speederen i sin bil, og det betød, at bilen med manden bag rattet fortsatte ud over havnekanten. Vidner på stedet slog alarm og heldigvis kunne manden ved egen hjælp komme ud af bilen, inden den sank. Manden blev kørt til Slagelse Sygehus til et tjek for en sikkerheds skyld.

KORSØR: Hjælpsom mand fuppet
Det kan være svært at agere i krydsfeltet mellem hjælpsomhed og mistænksomhed, og det kom til at koste en hjælpsom mand et mindre, kontant beløb i fredags. Omkring klokken 14.15 blev han vinket ind til siden på Slagelse Landevej ved Ormeslev, hvor der holdt en udenlandsk Mercedes med to m?ænd i. De forklarede på engelsk, at deres betalingskort ikke virkede, og at de ikke havde mulighed for at få vekslet deres udenlandske valuta, som tilsyneladende var russisk. De fik besnakket den hjælpsomme mand, der er fra lokalområdet, til at bytte en udenlandsk pengeseddel til en dansk. Efter at de to mænd havde fået gode, danske kontanter, kørte de fra stedet, men da manden lidt senere ville veksle den modtagne pengeseddel, kunne det ikke lade sig gøre. Politiet har bagefter registreret anmeldelsen som en sag om tricktyveri.
Politiet opfordrer til, at man er meget opmærksom, hvis man bliver kontaktet eller standset af ukendte, fx på vejen eller på en p-plads. Måske er deres spørgsmål om hjælp eller tilbud om “guld”smykker eller mærkevaretøj god nok, men måske har de ikke helt rent mel i posen.

KORSØR: Stjal legetøj
En medarbejder i et varehus i Korsør bemærkede søndag en kunde, der stoppede varer fra legetøjsafdelingen op under blusen, og da han gik gennem kassen, betalte han ikke for varerne. Medarbejderen kontaktede den pågældende, som imidlertid smed de stjålne varer fra sig, men kort efter fandt politiet frem til kunden. Det var en 25-årig mand fra Korsør, som blev sigtet for butikstyveri.

SLAGELSE: Betjente overværede salg af hash
Et par politibetjente var på patrulje på Skovsøgade i Slagelse. Her lagde de mærke til, at der ved noget buskads skete en overdragelse af et eller andet, der lå i nogle små poser, mellem to mænd. Kort efter fik betjentene fat i de to mænd, og det viste sig, at en 23-årig mand tilsyneladende havde købt 3,2 gram hash af den anden mand, som er 25 år og fra byen. I buskadset fandt betjentene 142 gram hash, som var blevet efterladt der. Den 23-årige blev herefter sigtet efter lov om euforiserende stoffer, og den 25-årige blev anholdt og sigtet for salg af narko.

SLAGELSE: Stjal dagligvarer
Lørdag klokken 15.43 blev politiet kaldt ud til et supermarked på Østre Alle, hvor personalet havde fanget en mand, der forsøgte at stikke af med nogle dagligvarer fra butikken, han ikke havde betalt for. Det viste sig at være en 39-årig mand fra byen, som blev anholdt og sigtet for butikstyveri.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Nykøbing Landevej Mandag klokken 7.00 – søndag klokken 2.00 To bådmotorer af ukendt fabrikat, to gasflasker på seks kg, en Stihl motorsav og et svejseværk af mærket Migatronic  
Skælskør Gartnerhaven Fredag klokken 18.00 – lørdag klokken 0.25 Smykker og udenlandsk valuta  
Skælskør Gartnerhaven Fredag klokken 18.00 – lørdag klokken 0.25 Smykker, sølvtøj og udenlandsk valuta  
Skælskør Gartnerhaven Lørdag klokken 11.12 Smykker  
Slagelse Blindekildevej 7/8 – 13/8 Smykker  
Slagelse Holstebrovej Lørdag kl. 13.00 – 17.00 Vides endnu ikke  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Birkemosevej Mandag klokken 7.45-8.10 Skolestart: Der blev kørt pænt, og alle børn var forsvarligt fastspændt.
Skælskør Skolevej Mandag klokken 7.45-8.30 Skolestart: Der var rigtig godt styr på trafikken
Slagelse Mandag klokken 19.30-20.40 Seks bilister blev standset og kontrolleret. En blev målt til at køre 78 km/t i en 50 km/t-zone, og det giver et klip i kørekortet
Slagelse Flakkebjerg Hovedgade, Flakkebjerg Mandag klokken 14.30-16.30 To blev sigtet for kørsel uden førerret på knallert og for at køre på ulovlige knallerter. En blev sigtet for at køre på en uindregistreret knallert uden den lovpligtige ansvarsforsikring, en blev sigtet for ikke at have tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring på en knallert, tre blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en for ikke at have spændt sikkerhedsselen, en for ikke at rette sig efter en færdselstavle, en for kørsel uden kørekort til kat. BE og en for at køre for hurtigt
Slagelse Grønningen Mandag klokken 7.59-8.10 Skolestart: Alt forløb, som det skulle
Slagelse Østre Alle Mandag klokken 7.30-7.55 Skolestart: En fin morgen uden nogen problemer
Korsør Birkemosevej Fredag klokken 7.45-8.15 Skolestart: Ros til skolepatruljen for det gode arbejde!
Skælskør Skolevej Fredag klokken 7.50-8.35 Skolestart: En del trafik, men skolepatruljen fik sikkert guidet kammeraterne over gaden
Slagelse Sct. Mikkelsgade Fredag klokken 7.30-8.15 Skolestart: Der var meget tæt trafik med rigtig mange biler
Slagelse Rosenkildevej Kl. 7.45 – 8.13 SKOLESTART: Ingen trafikale problemer og ingen sager.
Slagelse Byskov Alle Kl. 7.30 – 8.05 SKOLESTART: En sag om overtrædelse af færdselsloven ved at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen, men ellers blev trafikken afviklet godt.
Slagelse Bagervej Kl. 7.40 – 8.05 SKOLESTART: Ingen problemer.
Slagelse Sejrøvej Kl. 7.30 – 8.10 SKOLESTART: En enkelt fik en påtale.
Korsør Dahlsvej Kl. 7.45 – 8.15 SKOLESTART: Alt var ok – ingen sager.
Korsør Birchnersgade Kl. 7.45 – 8.10 SKOLESTART: God indsats fra skolepatruljerne – alt foregik i god ro og orden.
Skælskør Skolevej? Kl. 7.45 – 9.00 SKOLESTART: Trafikken blev afviklet rolig, og skolepatruljerne havde styr på tingene. To blev dog sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen.
Slagelse Kirkerupvej Kl. 7.40 – 8.15 SKOLESTART: Politiet kontrollerede 50 køretøjer – alle havde tingene i orden.
Slagelse Holmstrupvej Kl. 7.45 – 8.15 SKOLESTART: Alle kørte pænt, og folk på stedet udtrykte tilfredshed med politiets tilstedeværelse.
Korsør Flere steder Kl. 21.02 – 21.32 En blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen, og en blev sigtet for at køre for hurtigt.
Korsør Birkemosevej Kl. 7.45 – 8.15 SKOLESTART: Mange glade børn og forældre – ingen sager.
Korsør Birchnersgade Kl. 7.30 – 8.10 SKOLESTART: Masser af glade børn, og trafikanterne overholdt alle regler og anvisninger.
Slagelse Holbækvej Kl. 22.00 – 22.40 En blev målt til at køre så hurtigt at han står til et klip i kørekortet.
Slagelse Smedegade Fredag kl. 23.30 – lørdag kl. 00.10 55 køretøjer blev screenet og seks bilister blev standset og testet for at køre i påvirket tilstand. Alle havde tingene i orden.

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Rude Næstved Landevej Mandag klokken 19.22-0.30 221 11 80 km/t 126 km/t To klip
Korsør Dyrehovedgårds Alle Søndag klokken 14.26-17.00 92
Korsør Tårnborgvej Søndag klokken 17.41-19.42 706 14 50 km/t 71 km/t To klip
Slagelse Grønningen Fredag klokken 6.08-12.30 1877 39 50 km/t 76 km/t Syv klip
Korsør Frølundevej Kl. 7.08 – 12.45 582 5 50 km/t 67 km/t
Slagelse Flakkebjerg Hovedgade Kl. 6.37 – 12.30 526 22 40 km/t 57 km/t 2 klip
Dalmose Hovedgaden Kl. 7.12 – 12.49 1098 7 50 km/t 67 km/t
Rude Næstved Landevej Kl. 7.23 – 12.45 1026 15 60 km/t 99 km/t 2 klip
Slagelse Antvorskov Alle Kl. 6.33 – 12.40 412 3 50 km/t 60 km/t
Slagelse Bildsøvej Kl. 6.50 – 12.15 351 10 50 km/t 78 km/t 3 klip
Korsør Vestmotorvejen Lørdag kl. 7.19 – 13.20 9517 149 90 136 5 klip
Korsør Vestmotorvejen Søndag kl. 7.23 – 13.01 8357 104 90 135 3 klip
Slagelse Kalundborg Søndag kl. 13.06 – 16.42 866 58 50 79 4 klip