ZTRONG
Smedegade 40
4200 Slagelse
23 88 55 00
maibritt@ztrong.dk
Udvid din horisont som leder
Protreptik er et filosofisk dialogorienteret samtaleredskab. Det gør dig klogere på dine egne og fællesskabets værdier. Protreptik blev brugt til at skabe visdomsfulde ledere for mere end 2.500 år siden.
På protreptikeruddannelsen tilegner du dig evnen til at udøve protreptik og vil intensivt arbejde med forskellige praktiske øvelser både individuelt og gruppedynamisk. Du udvikler dine ledelseskompetencer og kommunikative evner.
ZTRONG tilbyder coaching som virksomhedsordning. Med virksomhedsordningen kan din virksomhed reagere hurtigt, hvis der er tegn på stress og konflikter. På den måde tager I hånd om medarbejderne og undgår langtidssygemeldinger, opsigelser m.m.
Du kan
fastholde ledere og medarbejdere
nå frem til hurtigere afklaring
forebygge sygefravær
øge trivslen på arbejdspladsen
Hvad enten du arbejder med ledelse eller blot interesserer dig for filosofi eller coaching, kan arbejdet med protreptik hjælpe dig til at lære dig selv og dine værdier bedre at kende. Dermed får du også mulighed for at blive et mere helstøbt og autentisk menneske – både i dit arbejds- og privatliv.
Hvad er protreptik?
Ordet protreptik kommer fra det oldgræske protreptikos, der er dannet af pro- og trepein, som betyder at ”vende sig om mod” eller at ”dreje sig mod”.
I den protreptiske samtale holdes spejlet op, og vi får den anden til at se sig selv og sine værdier. Man konfronteres med sig selv og ’tvinges’ til at forholde sig til sig selv, og den man er.
Hvad kan jeg med protreptik?
Under den protreptiske uddannelse vil du erhverve et metodestærkt samtaleredskab, som får den anden til at reflektere og erkende på et dybere niveau.
Du vil kunne bruge det i forhold til dine medarbejdere, dine ledelseskollegaer og dig selv. På uddannelsen klædes du på med værktøjer, så du kan udøve protreptik individuelt og i grupper.
Hvorfor er protreptik vigtigt?
Fordi det gavner kollegaer, organisationen og lederskabet. Det handler om en nærværende tilstedeværelse i samtalen. Vi skal beslutte, men det er også vigtigt at skabe et rum til refleksion, der hvor vi i fællesskabet bliver klogere på hinanden.
Det har en betydning for de beslutninger som i sidste ende skal træffes med større kløgt.
En stærk partner
Direktør i ZTRONG, Maibritt Isberg Andersen, blev uddannet sygeplejerske i 1992, og afsluttede i 1999 et års fuldtidsstudie på den sundhedsfaglige diplomuddannelse i undervisning og uddannelse på Danmarks Sygeplejerskehøjskole (DSH). Umiddelbart efter endt diplomuddannelse blev hun sygeplejelærer på SOSU-skolen i Dianalund, hvor hun underviste social- og sundhedsassistenteleverne i fire år.
I 2003 blev Maibritt leder i den private virksomhed Top Partners med den opgave at etablere en kursusafdeling.
“Her vandt vi udbuddet på et stort beskæftigelsesprojekt i Sorø, der bl.a. indeholdt kurser for kontanthjælpsmodtagere, som skulle motiveres til at tage en sundhedsuddannelse. Det var en stor succes, fordi det lykkedes os at give mennesker håbet tilbage, som ellers havde mistet det,” fortæller Maibritt, der under sin ansættelse tog jeg den 1-årige ICF-godkendte coachuddannelse hos Expand. Herefter var vejen som selvstændig brolagt, og i 2008 stiftede hun coachvirksomheden ZTRONG.
“Trods krisetider i Danmark, havde jeg travlt lige fra starten, og det var hovedsageligt ledere, der opsøgte mig. I 2010 blev jeg af min veninde, Karen Gjesing, gjort opmærksom på en mand, som coachede på en anden måde end den, vi har lært. Han udøvede noget, hun kaldte ’protreptik’. Hun havde oplevet ham til en konference, hvor han sad i en lænestol på scenen i en stor sal, fyldt med mennesker. Han spurgte, om der var en blandt deltagerne, som ville tale med ham, og hænderne blev ivrigt rakt i vejret. Der var selvfølgelig tale om dr.phil. Ole Fogh Kirkeby,” fortæller Maibritt, der tog sin uddannelse som protreptiker hos ham.
ZTRONGs protreptikeruddannelse er godkendt og blåstemplet af Ole Fogh Kirkeby. Siden etableringen af uddannelsen i 2012 er der i 2023 uddannet 100 protreptikere gennem ZTRONG. Uddannelsen tilbydes i hele Danmark.
sølvpartner