Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2020/08/21 til 2020/08/31.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SLAGELSE: Salg af stoffer
Politiet kontrollerede fredag klokken 11.48 en ejendom på Albert Ibsensvej i Slagelse. Her fik en politihund færten af hash, og ved en nærmere undersøgelse fandt politiet 32,8 gram hash, en digitalvægt, en strømpistol og en ulovlig kniv. En 36-årig mand fra lokalområdet blev sigtet for at sælge hash og for at overtræde både knivloven og våbenloven.

KORSØR: 24-årig sigtet for salg af hash
I forbindelse med en almindelig patruljering blev en 24-årig mand fra Vemmelev i går klokken 16.39 kontaktet af politiet, da han befandt sig på Algade i Korsør. Det viste sig, at han var i besiddelse af i alt 6,41 gram hash, der var fordelt i poser, samt en del kontanter. Begge dele blev beslaglagt, og den 24-årige blev sigtet for salg af euforiserende stoffer.

SLAGELSE: Ung mand lavede uro ved tøjbutik
Politiet fik i går eftermiddags klokken 16.20 en opringning fra en tøjbutik på Nytorv i Slagelse, hvor ekspedienten fortalte, at både de og kunderne i butikken var temmelig generede af en ung mand, der blev ved at rende ind og ud af butikken uden egentlig at have et ærinde derinde. Mandens opførsel skabte en del utryghed og uro på stedet, så derfor fik politiet fat i manden, der er 22 år og fra byen. Han blev anholdt og sigtet efterordensbekendtgørelsen.

SLAGELSE: Mand sigtet for ikke at have arbejdstilladelse
I forbindelse med en aktion mod social dumping blev en 33-årig ukrainsk statsborger i går klokken 10.11 anholdt og sigtet efter udlændingeloven for at arbejde ulovligt og for ikke at have arbejdstilladelse eller arbejdskontrakt. Anholdelsen foregik på en adresse i den indre by i Slagelse.

SLAGELSE: Kæreste gav kvinde en knytnæve i ansigtet
I nat klokken 0.39 var et kærestepar kommet op at skændes på Jernbanegade i Slagelse. Skænderiet kulminerede med, at den mandlige part, der er 26 år, slog sin kvindelige kæreste i ansigtet med en knytnæve, så hun måtte til tjek på sygehuset. Den 26-årige blev sigtet for vold.

SLAGELSE: Råbte af politiet
I Sct. Mikkelsgade i Slagelse standsede politiet mandag klokken 18.55 en 23-årig mand fra lokalområdet, der var vred og ophidset. Han råbte blandt andet skældsord efter patruljen. Han blev derfor sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen og fik en bøde på 1.500 kroner.

DALMOSE: 43-årig anholdt efter vold
Lørdag klokken 16.25 fik politiet en anmeldelse fra en adresse i Dalmose, hvor der havde været noget tumult. En 35-årig mand havde fået nogle slag i hovedet på grund af nogle uoverensstemmelser, og politiet fik først på aftenen kontakt til den formodede gerningsmand. Det var en 43-årig mand fra lokalområdet, som blev anholdt klokken 20.22 og sigtet for vold. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 22.38.

NAKSKOV: Slog rude i stykker
Politiet blev søndag klokken 14.40 kaldt ud til Nakskov Banegård, hvor en mand havde smadret en rude i ventesalen. Politiet fandt hurtigt frem til manden, der viste sig at være 25 år og fra Nordsjælland. Han blev sigtet for hærværk.

SLAGELSE: 16-årig smed med vand
Efter en episode i mandags, hvor to drenge havde kastet med vand inden i Fakta på Pantholm i Slagelse, fandt politiet torsdag frem til en 16-årig fyr fra lokalområdet, som nu er blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han kan nu vente en bøde.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Frederikslundvej Villa Lørdag klokken 01.09 Ikke opgjort endnu
Slagelse Søholmparken Villa Søndag klokken 04.56 Intet stjålet
Slagelse Malivej Hus Onsdag klokken 7.00-16.30 Tre bærbare pc’r af ukendt mærke, en Huawei mobil og en flaske whisky
Korsør Perlestien Hus Tirsdag klokken 13.00-16.00 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Gimlingevej, Flakkebjerg Hus Mandag klokken 5.36 En bærbar pc af ukendt mærke
Slagelse Nyvej Hus Fredag kl. 19.45 – 21.40 Vides endnu ikke
Slagelse Gimlingevej Hus Mandag kl. 5.36 Vides endnu ikke

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Slagelse Søndre Ringgade Lørdag klokken 23.16 50-årig mand fra Sakskøbing Spirituskørsel og narkotikakørsel
Korsør Storebæltsvej Onsdag klokken 20.15 62-årig kvinde fra Korsør Spirituskørsel

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Skælskør Landevej Fredag klokken 06.36-12.52 ATK 1212 40 50 77 Fire klip
Slagelse Skælskør landevej Torsdag klokken 11.26-13.11 ATK 387 4 70 85 Ingen klip
Slagelse Landsgravvej Onsdag klokken 9.28-11.00 ATK –
bestilt færdselskontrol
163 3 50 km/t 62 km/t
Slagelse Ndr. Stationsvej Onsdag klokken 11.23-13.00 ATK –
bestilt færdselskontrol
137 5 50 km/t 68 km/t
Slagelse Skælskør Landevej, Lundforlund Onsdag klokken 7.01-9.01 ATK –
bestilt færdselskontrol
447 32 50 km/t 70 km/t Et klip
Slagelse Bildsøvej, Næsby Tirsdag klokken 12.44-14.00 ATK –
bestilt færdselskontrol
136 5 80 km/t 117 km/t Et klip
Slagelse Kongsmarkvej Tirsdag klokken 14.30-16.00 ATK –
bestilt færdselskontrol
67 6 40 km/t 60 km/t Et klip
Slagelse Sdr. Ringgade Tirsdag klokken 13.39-17.55 ATK 1415 2 60 km/t 76 km/t
Slagelse Vestre Ringgade, der er en skolevej Tirsdag klokken 11.55-13.23 ATK 353 3 50 km/t 69 km/t Et klip
Korsør Storebæltsbroerne Lørdag kl. 7.12 – 13.15 ATK 7838 252 110 km/t 181 km/t 3 klip og en betinget frakendelse
Korsør Storebæltsbroerne Søndag kl. 6.45 – 12.45 ATK 5359 207 110 km/t 156 km/t 4 klip
Slagelse Vestre Ringgade Fredag kl. 7.25 – 10.43 ATK – skolevej 873 8 50 km/t 63 km/t 0
Slagelse Sdr. Ringgade Fredag kl. 11.10 – 14.12 ATK 1183 6 60 km/t 107 km/t 1 klip og en betinget frakendelse