Vemmelev Rideclub laver Cirkusshow og Hesteshow den 26. september. Overskud fra arrangementet går til renovering af klubbens udendørs ridebane og indkøb af elevpony. 

Rideklubben har i tiden efter covidnedlukningen haft meget svært ved at få alt til at hænge sammen, da de mistede muligheden for at afholde de fleste af deres aktiviteter i 2020 og i første halvår 2021. Og det er livsnerven for en rideklub.

Men nu er de på banen igen med to shows, som det er lykkes at stable på benene med større fra sommeraktivitet-puljen fra Slots- og Kulturstyrelsen:

Cirkusforestilling for børn og barnlige sjæle

Vi får besøg af Suzanne Berdino med hendes Cirkus Berdino

Der vil blive forestilling kl. 13:00 med temaet Cirkus som i gamle dage.

I forestillingen tager vi jer med tilbage i tiden. På markedspladsen med gøglerier af den bedste slags, fra dengang farfar var ung.

Oplev den syngende Professor Briano, der elsker magi og sæbebobler, Danmarks klogeste kælegris Gullig, og et hula hop nummer. Indiske løbeænder i fri dressur, og sidst men ikke mindst glade hunde med fornøjelige tricks. Det hele kædes sammen af cirkusdirektøren Madame Betty

Hesteshow

Herefter en pause til kl. 14.30. hvor du kan opleve Charmaine Berdino med sine dejlige heste. Charmaine Berdino er hestetræner og specialiseret sig i frihedsdressur og tricktræning. I 2018 modtog hum talentprisen fra Den Danske Cirkuspris. En hæder, som kun er overgået ganske få danske artister.

Charmaine Berdino fortæller:

Til dette show vil jeg medbringe nogle af mine spanske showheste.  Vi vil vise svære øvelser indenfor tricktræning og frihedsdressur.  Jeg starter med at vise grundtræningen, jeg lærer mine heste, og hvilke øvelser der er vigtige at kunne før man påbegynder træningen af frihedsdressur. Jeg vil gennemgå nogle af de udfordringer, man kan støde på undervejs når man arbejder med hestene helt frit, og hvordan man kan løse dem. Jeg vil vise hvordan jeg motiverer hestene, så de får selvtillid og glæde ved træningen. Mit mål når jeg træner frihedsdressur er at kunne kommunikere med hestene med så fine og lette signaler som muligt, samt opbygge et partnerskab med hestene baseret på tillid og samarbejde.

Priser

Entrébillet pr. person 75 kr.

Entrébillet børn under 14 år 50 kr. Gratis for børn under 2 år.

Biletter kan købes på  billetto.dk

Biletter der først købes på dagen koster 25 kr. mere pr. person.  Men man kan blive afvist hvis udsolgt !

Showet foregår på Vemmelev Ridecenter, Vandværksvej 2, 4241 Vemmelev.

Det er muligt at købe mad og drikke til rimelige priser i klubbens cafe. På pladsen er der salg af candyfloss samt popcorn.