Marian Guastella går forrest i kampen mod sclerose
Knap 18.000 danskere har sclerose, og 247 af dem lever i Slagelse Kommune. På bare 20 år er der sket en fordobling af antallet af ramte i Danmark, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Derfor har Marian Guastella, der selv har sclerose, meldt sig som leder af Scleroseforeningens store landsindsamling i Slagelse den 11. september. Formålet er at samle penge ind til forskning i den uhelbredelige sygdom.