Kom med dine input til en sundere kommune
På en ny digital platform kan du komme med ideer til nye tiltag, og lige nu handler det om, hvordan Slagelse Kommune bliver blandt Danmarks sundeste kommuner. Vi er blevet mere inaktive, andelen af overvægtige stiger, og mentalt trives vi dårligere. Det skal vi gøre noget ved, og i Slagelse Kommune har man en ambition om at blive blandt Danmarks sundeste – både fysisk og mentalt.