Politirapporten
En 20-årig mand kørte lørdag klokken 16 galt i en bil på Orebyvej ved Skælskør, da han i en kurve ikke fik rettet bilen op i tide. Bilen påkørte først et stengærde og ramte derefter et vejtræ. Foruden føreren var der fire passagerer i bilen. Tre kvæstede blev overført til Slagelse Sygehus, men er uden for livsfare.