Politirapporten
Politiet blev lørdag morgen kaldt til Strandgade i Skælskør, hvor der stod en mand ved en bil og råbte op. Det var en 31-årig mand fra Taastrup, som tilsyneladende ville i kontakt med en kvinde på stedet om et pengespørgsmål. Politiet undersøgte den 31-årige, og det viste sig, at han havde en peberspray i lommen og yderligere to peberspray i sin bil. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven.