Politirapporten
Flere politipatruljer blev torsdag aften omkring klokken 20.00 sendt til Korsør, hvor et vidne havde set nogle mistænkelige personer med elefanthuer gå på Halskovvej i retning mod centrum med noget, der i høj grad lignede skydevåben. Et par politibetjente fik øje på de pågældende på Halskovvej, hvor de forsøgte at stikke af. De kom dog ikke langt, før lovens lange arm pågreb dem. Det viste sig at være fire unge i alderen 12-15 år, der havde en hardballpistol og et hardballgevær med sig. De blev – som det kaldes i politijargon – formanet.