Kurven skal knækkes – flere børn og unge skal trives
300 medarbejdere og ledere fra Center for Børn og Unge i Slagelse Kommune har netop været sammen med Professionshøjskolen Absalon til en fælles intro af en ny faglig tilgang til arbejdet med kommunens børn og unge.
Slagelse Kommune har nemlig ambitiøse mål om at sikre en reel forebyggende indsats mod mistrivsel, der bygger på et fælles vidensgrundlag, tværfagligt samarbejde og et styrket samarbejde med børn, unge og deres familier.