Under overskriften ‘Regering, det er en ommer’ stiller annoncerne spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at ingen af de planlagte viden- og erhvervsklynger skal placeres i Region Sjælland. Blandt medunderskriverne af annoncen er de to formænd for Sjællands Udviklingsalliance, adm. direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn Lars Petersson og regionsrådsformand for Region Sjælland, Heino Knudsen. Desuden har rektor for Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen, rektor for professionshøjskolen Absalon, Camilla Wang, bestyrelsesformand for Den Sociale Kapitalfond, Peter Engberg, tidl. nationalbankdirektør og bestyrelsesformand i Sparinvest Torben Nielsen, tidligere formand for Dansk Arbejdsgiverforening, chefredaktør Torben Dalby Larsen også underskrevet annoncen.