Søndag klokken 22.41 var en 30-årig kvinde udsat for et voldtægtsforsøg. Det skete på Kierulffsvej i Slagelse. Kvinden var nede med affald, da hun blev råbt an af en mand, der stod ude på vejen. Han forklarede, at han havde ondt i hoften og bad om hjælp til at komme hen til sin bil, der holdt i nærheden. Kvinden fulgte manden ud på Rosenkildevej, hvor han trak hende ind bag en hæk og holdt hende fast, mens han trak sine bukser ned. Det lykkedes dog kvinden at sparke sig fri og tilkalde politiet. Kvinden kom ikke noget til, men var naturligvis rystet over oplevelsen, der efterforskes af politiet som forsøg på voldtægt.