Murerelev fra Slagelse får bronzemedalje
Sam Christensen modtog en bronzemedalje på Københavns Rådhus den 13. maj for sit svendeprøvearbejde, som vurderes blandt de bedste i hans årgang.
Medaljeoverrækkelsen er en traditionsrig begivenhed, hvor H.M. Kongen deltager og hilser på de unge håndværkere, som har udmærket sig særligt.
– Vi er stolte af Sams præstation. Det er et stærkt eksempel på, hvor langt man kan nå med en erhvervsuddannelse, og vi håber, det kan være til inspiration for andre unge mennesker i Slagelse og omegn, siger Michael Dyrehave, uddannelseschef på ZBC Slagelse.