Slagelse Kommune og Sund & Bælt indgår aftale om Halsskov Færgehavn
Sund & Bælt, der ejer og driver Storebæltsforbindelsen, har til opgave at sikre forsyningssikkerheden og fremkommeligheden mellem Vest- og Østdanmark.
For at styrke beredskabet har Slagelse Kommune og Sund & Bælt indgået en aftale, som betyder, at Sund & Bælt køber Halsskov Færgehavn, med henblik på at kunne indsætte færger ved en længerevarende lukning af broen. Samtidig er der lavet en areallejekontrakt, som betyder, at havnen fortsat vil være åben for offentligheden, bortset fra de perioder, hvor der vil være arbejde.