Politirapporten fra 2024-12-13
Ukendte gerningsmænd har på et tidspunkt fra lørdag midnat til mandag klokken 10.41 været i gang med en stribe postkasser på Kalundborgvej i Slagelse. Her har tyvene tilsyneladende haft kendskab til, at der var lagt gavekort i postkasserne til beboerne, og de har udfoldet store bestræbelser for at få fingrene i tyvekosterne. Nogle postkasser er brækket op, andre postkasser er revet op af jorden og vendt på hovedet, og politiet har foreløbig modtaget anmeldelse om tyveri fra syv postkasser. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt på stedet, eller som har oplysninger til sagen. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.