Politirapporten
Politiet opfordrer til, at man er ekstra opmærksom, hvis man bliver ringet op af nok så venlige “bankfolk”. I onsdag var det en 78-årig kvinde fra Slagelse, som om eftermiddagen blev ringet op. Det lykkedes bedragerne at lokke kvindens betalingskort fra hende, og de næste dage holdt de kontakten og besnakkede den 78-årige til at godkende overførsler med MitID. Kvinden blev snydt for et større beløb.