Ringsted, Slagelse, Sorø, Faxe, Næstved og Holbæk, er de kommuner, hvor flest af de opsagte medarbejdere fra Danish Crown bor. Det er dermed også i de kommuner, flest melder sig ledige, hvilket svarer til cirka 80 procent af de opsagte medarbejdere fra Danish Crown i Ringsted.
– Det er en stor opgave at skulle hjælpe de tidligere slagteriarbejdere videre. Det arbejdsmarked, de kommer ud på, følger ikke kommunegrænserne, og derfor er det vigtigt, vi som kommuner arbejder sammen til gavn for de tidligere slagteriarbejdere. Vi har haft et godt samarbejde med de øvrige kommuner fra starten af og fra Slagelse Kommunes side vil vi forsætte det gode samarbejde og gøre, hvad vi kan, indtil alle er kommet godt videre med nyt job eller uddannelse, siger borgmester i Slagelse Kommune Knud Vincents.