Region Sjælland skal vælge ny regionsrådsformand
Regionsrådsformand Heino Knudsen har i dag offentliggjort, at han har fået job som administrerende direktør i Dansk Håndbold og derfor stopper i politik. Det betyder, at der skal vælges ny formand for regionsrådet.
Beslutningen kommer konkret til at betyde, at der på regionsrådets møde den 24. september 2024 vil blive fremlagt en sag, hvor Heino Knudsen anmoder regionsrådet om at blive fritaget fra sit medlemskab af regionsrådet.