Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2023/03/13 til 2023/03/21.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

 

KORSØR: 30-årig sigtet for flere færdselslovsovertrædelser
Mandag klokken 20.36 standsede politiet en 30-årig mand fra Korsør ved lyskrydset Tårnborgvej/Caspar rands Plads. En politipatrulje havde bemærket, at den 30-årige var ved at køre over for rødt i lyskrydset og at han talte i håndholdt mobiltelefon. Da han blev standset, nægtede han at vise sit kørekort, og da betjenten var færdig med kontrollen og sendte ham afsted med en venlig hilsen, svarede han med at kalde hende en idiot. Den 30-årige blev sigtet for at bruge håndholdt mobil, for at køre over for rødt, for ikke at have sit kørekort med og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

KORSØR: Børn i midterrabat på motorvejen
Søndag klokken 16.12 indløb der flere meldinger fra bekymrede bilister, der havde observeret to små børn, som opholdt sig i midterrabatten på Vestmotorvejen. Det viste sig at være to piger, der samlede flasker ud for afkørsel 42. Politiets patrulje kørte dem hjem til deres forældre.

KORSØR: Drab
Omkring klokken 21.30 fredag aften fik politiet en anmeldelse om, at en mand formentlig var blevet dræbt i en lejlighed i Korsør. Flere patruljer kørte til stedet, og politiet kunne konstatere, at der lå en livløs mand på stedet. Kort efter fandt politiet frem til en 45-årig mand, som blev anholdt og sigtet for drabet. Den 45-årige blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre ved retten i Næstved, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.

KORSØR: Fuppet til at udlevere dankort
“Mads” fra banken ringede onsdag eftermiddag en 82-årig kvinde fra Korsør op. Den venlige “bankmand” fortalte kvinden, at der var sket en overførsel af et større beløb til en udenlandsk konto, og at hun skulle have et nyt betalingskort og derfor også var nødt til at oplyse sin pinkode. Men han skulle nok være behjælpelig og sende en medarbejder ud for at hente hendes gamle dankort og mastercard. Kort efter dukkede en mand op på kvindens adresse, og han fik udleveret kortene. Få minutter senere blev der hævet kontantbeløb på kortene, og bedrageriet blev efterfølgende anmeldt til politiet af kvinden selv.

KORSØR: Godt kørt!
Mandag var en af målevognene fra politiets automatiske trafikkontrol i Korsør. Fra klokken 7.40-9.40 stod den på Skovvej, og kontrollen fortsatte mellem klokken 10.17-13.03 på Tårnborgvej. I løbet af formiddagen kørte i alt 718 trafikanter forbi ATK-bilen, men ingen (!) blev målt til at køre hurtigere end den tilladte hastighed. Det er godt kørt, og forhåbentligt holder det også fremover, så færdselsuheld som følge af for høj hastighed kan undgås.

KORSØR: Lastbil bakkede på motorvej
I går klokken 17.31 gik det pludselig op for en 50-årig lastbilchauffør, at hans lastbil formentlig var for høj til at køre under motorvejsbroen på Vestmotorvejen i Korsør. Så derfor stoppede han umiddelbart inden broen og valgte at bakke til afkørsel 41. Der var mange, der så den farlige situation, og politiet var kort efter på stedet. Politipatruljerne fik afspærret motorvejen og fik gelejdet lastbilen til en rasteplads, hvor den 50-årige fik en sigtelse efter færdselsloven.

KORSØR: Tricktyv stjal halskæde
En 83-årig mand fra Korsør var tirsdag eftermiddag udsat for en fræk tricktyv. Den 83-årige var på vej ind i opgangen til sin lejlighed på Halsskovvej, da en kvinde fulgte efter ham. Hun overvældede ham med sniksnak og kys og forsøgte at give ham nogle smykker på. Han afviste kvinden, som fortrak ud til en ventende bil – men det var lykkedes for hende at stjæle en guldhalskæde, som den 83-årige havde på. Tricktyveriet fandt sted omkring klokken 14.55, og tyven beskrives som: Kvinde, ca. 50-60 år, omkring 160-165 cm høj. Hun var kraftig af bygning, var lys i huden og havde sort hår. Hun talte dansk med accent blandet med lidt engelsk. Kvinden havde lyst tøj på og forsvandt fra stedet i en hvid bil af ukendt mærke. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har set noget mistænkeligt på gerningstidspunktet. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

NYKØBING: Smadrede rude i værtshus
En noget ophidset gæst på et værtshus i Nykøbing var i løbet af mandag aften raget uklar med andre gæster, og det mundede ud i, at han på et tidspunkt slog hånden gennem en rude på stedet. Kort efter meldte han sig selv på politistationen i Nykøbing. Det var en 47-årig mand fra Toreby, som blev anholdt klokken 19.38 og sigtet for hærværk. Han blev kørt til sygehuset til behandling for sine snitsår og løsladt igen klokken 20.28.

SLAGELSE: 16-årig med en joint
Lokalpolitiet var onsdag eftermiddag klokken 16.20 forbi en baggård i Sct. Mikkelsgade. Her stod der en 16-årig fyr, som netop havde tændt en joint. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og ud over jointen havde han en lille klump hash på 0,3 gram, som blev konfiskeret.

SLAGELSE: 19-årig havde kokain og MDMA
To betjente så lørdag klokken 3.10 to personer, der stod og puttede sig ved Sct. Mikkels kirke i Rosengade i Slagelse. Den ene – en 19-årig mand fra Korsør – havde 0,15 gram kokain og 0,31 gram MDMA, som blev konfiskeret, og den 19-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: Stjal whisky og pølser
Politiet fik lørdag en anmeldelse fra et supermarked på Sorøvej i Slagelse om, at personalet tilbageholdt en kunde, som var mistænkt for butikstyveri. Det var en 18-årig mand fra Ringsted, og i hans rygsæk lå der fire flasker whisky og syv pølser, som han ikke havde betalt for, da han gik gennem kassen. Den 18-årige blev anholdt klokken 12.43 og sigtet for butikstyveri, og han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 13.51.

SLAGELSE: To havde ulovlige stoffer
Lokalpolitiet i Slagelse var onsdag sidst på eftermiddagen en tur gennem Vestsjællandscenteret. Her fik politibetjentene kontakt med fire unge, og den ene – en 16-årig fyr fra byen – havde 4,45 gram hash i lommen. Hashen blev konfiskeret, men den unge mand kaldte betjentene for
taber og blev derefter sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og lov om euforiserende stoffer. Også en 20-årig mand blev kort efter visiteret, og han havde to små poser med i alt to gram kokain på sig. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: Ville ikke oplyse navn til politiet
Politiet var søndag morgen i centrum af Slagelse, og i Skovsøgade var der nogle nattegæster, der lavede noget uro. En 16-årig fyr fra Slagelse blev anholdt klokken 4.26. Han råbe en stribe skældsord efter betjentene, og han ville hverken rette sig efter politiets anvisninger eller oplyse navn og fødselsdag til betjentene. Derfor blev han anholdt klokken 4.26, og på vej til politistationen blev hans identitet fastlagt. Han er sigtet for overtrædelse af retsplejeloven og ordensbekendtgørelsen og blev løsladt kort tid senere.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Fejøvej Mandag klokken 7.58-9.50 Ikke gjort op om der er stjålet noget  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Bredegade Mandag klokken 8.00-9.30 Seks trafikanter blev standset og kontrolleret: Ingen sager
Slagelse   Fredag 12.30-13.30 500 køretøjer screenet – ingen sager
Slagelse Antvorskov Alle Søndag 16.48-17.17 40 biler screenet – ingen sager
Slagelse Frederiksgade Mandag klokken 7.30-8.10 Bestilt færdselskontrol: Politiet tjekkede morgentrafikken ved Dyhrs Skole, hvor der er standsningsforbud. Flere forældre, der skulle aflevere børn, lagde an til at standse, men kom på andre tanker, da de så politiet. Der blev ikke optaget nogen sager
Slagelse Ndr. Ringgade Mandag klokken 8.15-8.45 Bestilt færdselskontrol: En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Slagelse Grønningen Søndag kl. 0.30 – 1.00 To blev målt med laser til at køre for hurtigt.

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Kalundborgvej Mandag klokken 13.23-19.30 1242 30 50 km/t 73 km/t Et klip
Boeslunde Boeslunde Byvej Søndag 14.19-17.19 250 0 50    
Slagelse Slagelse Landevej Lørdag 13.32-19.30 1897 31 80 112 1 klip
Korsør Skovvej Torsdag klokken 16.05-20.22 850 7 60 km/t 78 km/t
Korsør Teilmanns Alle Onsdag klokken 5.49-11.31 879
Slagelse Sr. Ringgade Tirsdag klokken 13.55-16.30 923 2 60 km/t 83 km/t
Korsør Skovvej Mandag klokken 7.40-9.40 550
Korsør Tårnborgvej Mandag klokken 10.17-13.03 168
Slagelse Kalundborgvej Mandag klokken 9.41-11.30 337 8 50 km/t 73 km/t Et klip
Slagelse Valbygårdsvej Mandag klokken 12.15-13.41 247 11 50 km/t 67 km/t
Korsør Tårnborgvej Fredag kl. 16.07 – 17.10 275 0 50 km/t
Skælskør Sorøvej Fredag kl. 17.57 – 19.13 45 1 50 km/t 62 km/t
Slagelse Sdr. Ringgade Fredag kl. 8.51 – 9.45 213 0
Slagelse Slagelse Landevej Fredag kl. 10.44 – 11.30 450 2</t d> 80 km/t 103 km/t